Hurtigt ind. Hurtigt ud.

Og så tog jeg ind på Nikolaj Plads, for jeg skulle lige indenom Skjalm P, engang min absolutte yndling, men jeg har ikke været derinde i efterhånden mange år.

Den var til at genkende og der er altid lidt køkkengrej, som synes at være næsten uundværligt. Kenneth forelskede sig i le Creusets wok og var næsten ikke til at vride videre, men det lykkedes mig.

Der var nok af ting at kigge på i butikken og selvfølgelig måtte jeg også lige op omkring deres stoffer, som er skønne og fristende, men jeg holdt mig i skindet.

Butikken har lidt de samme kvaliteter, som Gavlhuset i Aalborg havde. Mange sjove, finurlige og fine ting, som sagtens kunne finde plads hjemme hos mig, men faktisk kom vi ud fra butikken uden andet end en idé om, at Wedgwoods stel Edme Plain sagtens kunne være fint i vores hjem.

Bagefter var det lige indenom Zone 1, hvor der røg et skønt tørklæde fra Epice i posen, inden jeg fik Kenneth lokket med et lille stykke ned af strøget.

I Indiska var der hverdagsbluser til det kommende forår, så jeg rev ned af hylderne, inden Kenneth måtte kapituelere og vi rykkede tilbage til Valby. Jeg er nu klar til at indtage foråret, som en farverig udgave af 60’ernes gladeste blomsterbørn.  Herligt.

Tilbage i Valby overlod jeg Kenneth til hans sysler og tog i stedet med Heidi og Annemette ned og se Spinderiet. Overdækkede butiksgader passede godt med det vejr de holder sig herovre i hovedstaden, hvor det stormer og regner. Helt anderledes end Nordjylland…

Jeg snakkede med mor for et øjeblik siden. Hun, Oline og Oskar havde nydt sol fra en skyfri himmel hele eftermiddagen. Skidt, for jeg ville alligevel ikke bytte solen for denne tur til hovedstaden. Ikke tale om.