Endnu en formiddag er tilbragt i sengen. Feber og nu ondt i ørerne gør sit til, at jeg er slatten. Stemmen er omtrent forsvundet, men det er der sjovt nok ingen, der klager over.
Til gengæld er jeg der, hvor jeg er begyndt at gennemtrawle de gamle magasiner, for at dybdelæse er helt umuligt og så er den slags fortrinligt, fordi man kan nøjes med at lade sig underholde af billederne. De kræver bare et stumt “Næ”, “Ih” og “Åh” ind imellem, når jeg falder over et eller andet fantastisk.
Solen vækkede mig for et øjeblik siden, da jeg var i gang med min tredje lur denne dag, men man skal vist ikke lade sig narre, for der er blæst, som kan vælte de fleste omkuld ude i verden. Alting knager og brager i et gammelt hus som vores, så der er en lydkulisse, som ville være enhver gyser værdig. Jeg håber det holder, for jeg er ikke ligefrem i humør til dramaer, som strækker ud over dem, der opstår, når jeg skal vælge mellem de forskellige teer og slet ikke kan overskue det.
I morgen vil jeg kunne skrive, at jeg har det bedre. Jeg vil!
16 kommentarer
Charlotte Illum Larsen
27. februar 2008 at 18:58Jeg har nydt udsigten over vandet mod Fyn fra kontoret idag – set hvordan færgen til Als har stredet sig mod bølgerne… dælme flot at kigge på – godt jeg ikke var ombord. Jeg elsker den udsigt over vandet fra kontoret. Hilsner fra Ærø
Liselotte
27. februar 2008 at 18:03Tak Ella – og det er fandeme ikke til at holde ud, nej!
Ella
27. februar 2008 at 17:38Det er da en umanerlig træls ting du er rendt ind i, Liselotte :-(
Gid den blæse væk med stormen, jeg savner ….!
Og mere god bedring :-)
Liselotte
27. februar 2008 at 16:30Nej, den storm er vist ikke for ører, som gør ondt, så jeg bliver indenfor. Jeg tror også, at jeg skal have støvet den der dyd af snart… ;-)
Deborah
27. februar 2008 at 16:03Mere rigtig god bedring! Og bliv du bare under dynen! Den storm idag, er slet, slet ikke noget for dårlige øren! – Liselotte – Psst, tålmodighed er en dyd ;-)
Liselotte
27. februar 2008 at 15:22Jeg skal nok komme på højkant igen, men det er fandemfløjtemig træls, når det står på. Faktisk overvejer jeg igen at finde sengen, men min stædighed forbyder mig det ;-)
Karin, det hjalp HELT fantastisk. Hvor er det blevet smukt. Helt som jeg forestillede mig det, da jeg prøvede at forklare, hvad jeg kunne tænke mig :-)
Karin Hørkilde Jensen
27. februar 2008 at 15:17Kære Liselotte.
Kan det måske hjælpe dig en lille bitte smule at runde min blog? Der er et billede af noget ret flot garn, hvis jeg selv skal sige det;-)
Rigtig god bedring – der findes ikke ret meget, der er værre end ørepine. Jeg har det heldigvis yderst sjældent; men det er en pestilens, så længe det står på;-(
Kærlig hilsen Karin
et cetera
27. februar 2008 at 15:15Det skal du nok komme til, Liselotte – altså at skrive at du har det bedre – i morgen! – og så har den forb…… blæst nok også lagt sig – lidt …
Helle K.
27. februar 2008 at 15:12Håber du snart får has på virus og bakterier, det er ikke for tøsedrenge at være letmodtagelig i en periode, når den ene virus går så kommer den næste bakterie snigende. God bedring :)
Du har sandelig ret i, at her er blæst og rusk idag – jeg hørte i radioen for kort tid siden, at en kassevogn var væltet på motorvejen – så er det ikke for sarte sjæle.
Kirsten
27. februar 2008 at 15:05Åh, stakkels dig! :-( Håber du snart er i bedring – det er FORBANDET træls at være syg!
Jeg har selv været sygepasser nu i omkring en uge; ældste (på 7 år) fik forkølelsessår INDE I MUNDEN – tunge og kinder har været hårdt angrebet, og dét er smertefuldt! :-( Nu er hun heldigvis ved at være god igen, så jeg regner med at hun skal i skole igen i morgen – nu kan hun da både spise og tale igen…
Al den helbredelse må da smitte, så du er forhåbentlig på højkant igen i morgen – jeg krydser fingre for dig! :-)
fisker & fernández
27. februar 2008 at 15:02Aah din stakkel, den ferie paa vandet var vist mere end hvad du kunne taale ;-)
Jeg haaber snart, du er paa hoejkant igen :-)
Liselotte
27. februar 2008 at 14:48Ja, det er en ynk, er det :-(
Irene, den ørepine skal behandles, hvis den beslutter sig for at blive. Jeg HADER ørepine, men lige nu er den i aftagende, så jeg krydser stille fingre :-)
Irene
27. februar 2008 at 14:42Den der ørepine, skal den ikke behandles?
PUUUUUUUUUUUUUST Liselotte, snart er du nyfødt, de sidste presseveer skal blot til, jo! Knus!
anni
27. februar 2008 at 14:38Rigtig god bedring, det er rigtig hyggeindevejr, med varm cacao, te osv. godt til en dårlig hals. Og du har det selvfølgeligt meget bedre imorgen.Kh Anni
Helle
27. februar 2008 at 14:38God bedring, Liselotte. Har lige taget “dine” kardemommeboller ud af ovnen, uhmmmm, vi glæder os, ungerne og jeg..
Jeannette Mariae
27. februar 2008 at 14:19Sender de bedste tanker om god bedring til dig, Liselotte ;-)