Jeg er oppe. Jeg er ikke frisk, men en eller anden har set nåde i mig og ladet hovedpinen fare. Sikke en lise.
Til gengæld er stemmen næsten forsvundet og resterne af den gør ondt at bruge, så jeg tier og plejer i stedet den feber, som følger med. Jeg skiftevis sveder og fryser, tager af og på af sweatre, sokker og halstørklæder og kan slet ikke bestemme mig.
Jeg skal ikke klage. Det går over.
Der er andre, som er udfordret langt ud over det rimelige. Jeg en god snak med Marianne denne morgen. To hoveder tænker bedre end et og at stikke dem sammen, kan være godt, når der skal findes praktiske løsninger.
Jeg ved, hvad der gemmer sig bagved alle ordene. Alle følelserne, men også alt det praktiske, som nogen gange får fyldt så meget, at der ikke bliver plads til at mærke efter og være til stede. Jeg håber, at der er nogen, som kan være praktiske for familien lige nu.
Jeg tænker meget på Marianne og hendes familie og jeg håber alt det bedste for dem. De har lige rigeligt at rumme lige nu og jeg sender ønsker om alt det bedste for deres familie.
9 kommentarer
Madame
26. februar 2008 at 11:30Jeg er også dybt grebet af familiens situation!
Irene
26. februar 2008 at 10:58Knus!
Ella
26. februar 2008 at 10:45Og selvfølgelig, også god bedring til dig, Liselotte :-)
Anne,mandagspigen
26. februar 2008 at 10:44Også jeg har familien i tankerne, de er spændt hårdt for….det er svært for mig at forstå rimeligheden i alt det de er igennem…Har mødt Marianne IRL og hun er en gæv kvinde, men det her ..det er ikke i orden..
Ella
26. februar 2008 at 10:43Det er så skrækkeligt for dem, vi må sende alle vores stærkeste tanker!
Helle K.
26. februar 2008 at 10:25Mine tanker er også hos Marianne – jeg vil ønske og håbe det bedste.
kokkenpaablokken
26. februar 2008 at 10:23Det er slet ikke svært at tænke på dem hele dagen, tankerne til den lille familie fylder det hele.
Liselotte
26. februar 2008 at 10:19Det er frygteligt for dem, Lene. Alt, alt for meget at skulle bære for en familie, som i forvejen er udfordret. Lad os tænke på dem hele dagen og ønske det bedste.
Lene
26. februar 2008 at 10:12åh ja Liselotte, de er også i mine tanker. Jeg ønsker også det bedste for dem.