Da vi skulle til Tropenmuseum i Amsterdam, valgte vi at tage bilen med. Vi ved, at det ikke er nemt at finde parkeringsplads, men det er heller ikke umuligt, så det er et spørgsmål om, at tage tålmodigheden med i baglommen.
Det lykkedes os at finde en plads nede i Commelinstraat, som ender oppe ved museet, så det både nemt og bekvemt.
Vi var endt i et af Amsterdams arbejderkvarterer, som er multietnisk og det kunne sagtens aflæses på både de fysiske omgivelser og de mennesker, som færdedes på de omkringliggende gader.
På tværs af Commelinstraat løber Dapper Straat, som lægger ryg til et af Amsterdams billigste og sjoveste markeder, for det drives primært af den multietniske del af befolkningen og er et skue i alskens eksotiske varer, som ikke ses så forfærdeligt mange andre steder. Også kundegrundlaget er en fantastisk opvisning i eksotiske mennesker i smukke klædedragter.
Man skal se sig godt for, men så er der også mulighed for at finde de sjoveste og anderledes ting i gemmerne. Her er tekstiler fra alverdens lande, brød man aldrig har set før, små færdige og stærkt krydrede retter eller sko med snabler.
Kan du lide bønner, linser eller stærke krydderier, kan du også sagtens finde det på markedet, som har åbent hver dag fra man-lør fra klokken 9-18 – eller til der ikke er flere kunder i butikken eller man har været heldig og har fået udsolgt.
Vi fortsatte nu videre op ad Commelinstraat i retning af Tropenmuseum i stedet for at fordybe os denne gang og pludselig satte pigerne i løb…
De havde fået øje på en lille børneoase, som lå midt på gaden…
Selvfølgelig var de nødt til prøve…
Imens pigerne pjattede færdig, gik Kenneth og jeg videre langs gaden, mens vi snakkede om, at også Amsterdam har kvarterer med forholdsvis nybyggede boligkareer. De ser bare lidt anderledes ud, end dem vi er vant til hjemmefra.
Ind imellem de nye huse lå også enkelte gamle bygninger, som stadig har de karakteristiske indgangspartier.
En høj trappe, som skal forceres, inden man når hoveddøren. Nogle steder er den ene halvdel af indgangspartiet forbeholdt en lang række postkasser, som tilhører de enkelte lejemål, men her er der indgang til henholdsvis højre og venstre del af huset.
Renovationen var i fuld gang og huset skal nok ende med at være smukt, når det er færdigt.
Pigerne indhentede os snart og så skulle vi kun over Linnaeusstraat og ind på museet, som var målet for torsdagens eftermiddagsudflugt. Dappermarkt får vente til en anden god gang.
6 kommentarer
NL´er
23. maj 2009 at 19:35Market i amsterdam, ligger i de fleste byer i holland.
det vare fra marokko. og tager man en smut forbi UTRECHT, kanalstraat, der findes alt og alle slags vare fra marokko og tyrkiet, det helt vildt. lidt ligesom antwerpen i belgien, marokko i europa!!
super land, yndlings land :)
Heikke
1. marts 2008 at 09:57Hoi, Next tell me when you are in Amsterdam and I show you some nice places
Liselotte
24. februar 2008 at 17:08– de kunne i hvert fald genkende, Susanne :-)
susanne vestergaard
24. februar 2008 at 15:08– og så med dansk legetøj i gaderne – det må jeg sige!!
Pigerne kunne nok kende den fynske kvalitet….
KH Susanne V
Liselotte
24. februar 2008 at 14:04Nej, det skal man ikke, Marianne, men i det hele taget er det ikke en by for kørestole, medmindre man er virkelig determineret på at se den og gider tage det sure med det søde :-)
marianne
24. februar 2008 at 13:49Sikke en dejlig bytur og så fik du lige rundet mellemøsten, også :-) Sjovt med det indgangsparti, man skal ikke være hæmmede i sit bevægeapp….