Tropenmuseum

Pigerne fik valget mellem Van Gogh eller Tropenmuseum, som lovede tropisk regnskyl og javanesisk landsby og så var det pludselig ikke så vanskeligt at beslutte, at de ville til troperne fremfor en tur gennem Van Goghs smukke malerier.

Vi havde rustet os til lidt af hvert, men ikke det der mødte os. Vi havde ikke rigtigt noget læsestof om museet, men kun en kort omtale, som altså havde været tilstrækkeligt til, at pigerne foretrak en tur over omkring Maurits Kade og en kæmpestor rundkørsel, som nær havde taget pippet fra os, men det lykkedes til sidst og vi ankom i fin stil og klar til lidt af hvert, da vi endelig fandt vej fra det hjørne, hvor vi fik parkeret bilen.

Indenfor blev vi endnu en gang overrasket over, hvor billigt det er at gå på museum i Amsterdam. Vi kom af med rundt regnet 150 kroner for os allesammen og oven i hatten blev vi grebet af en ualmindelig rar kustode, som først viste os, hvor vi (gratis) kunne parkere tasker, jakker og andet, som ikke var nødvendigt indenfor.

Efter at have ventet tålmodigt på os, gav han sig i kast med at forklare os kort om museet for til sidst at guide os over til elevatoren, som skulle tage os til anden sal, hvor udstillingen startede. Han sendte os afsted med et “God fornøjelse” og så rejste vi opad…

Vi startede med en tur i og omkring Amazonas og det skulle vise sig, at museet indeholder en enorm samling af kulturskatte fra hele verden. Det var troperne, men med en helt anden vinkel, end vi havde ventet, så vi var spændte på pigernes reaktion, men de gik til udstillingen med krum hals.

Udstillingerne var meget smukt arrangeret og ved hver eneste montre var der mulighed for at læse på engelsk om de udstillede genstande og deres anvendelse.

Pigerne var (naturligvis) optaget af frugtbarhedssymbolerne og specielt den dragt, som figurerer yderst til højre var de optaget af, men efter fnisene havde lagt sig og vi havde læst om de ritualer, som knyttede sig til genstandene, fik vi en interessant snak om det at blive kvinde og sådan kan man få overraskende gode snakke ud af et museumsbesøg.

Museet har forøvrigt til huse i en meget smuk bygning, som viste sig at være kæmpestor.

Fra anden sal var der frit udsyn ned til stueetagen og man kunne ikke just kalde gelænderet højt, så jeg var ikke rigtigt tryg ved pigernes fascination af højden, men jeg forstod dem godt.

I kernen af bygningen var hængt store, hvide stoffer fra loft til gulv. På siderne af dem kørte forskellige diasshow, som havde relation til nogle af de mange deludstillinger og inden bag stoffet kunne vi fornemme, at der gemte sig en oplevelse, når vi engang nåede til stueetagen.

Fra Amazonas bevægede vi os ind i Mexico, som optog pigerne i lang tid.

Der var fascinerende dragter, som nok kunne hjemsøge en i et mareridt, mexicansk legetøj, eksempler på deresfodboldkultur, deres religion, bryllupstraditioner og en lang række andre dele af det mexicanske samfund, men det som optog pigerne mest, var mexicanerens forhold til døden.

Sukkerkranier, billeder af de afdøde og festlighederne, som afholdes var noget anderledes end vi er vant til fra Danmark, så det var kilde til undren.

Da vi nåede til nogle af deres naturmediciner og kunne konstatere, at de gør lidt i alternative behandlingsmetoder, som inkluderer indtørrede hundelig, var pigerne færdige med den afdeling ;-)

Fra Mexico trådte vi direkte ind i mellemøsten, hvor der var smukke eksempler på boliger i de forskellige områder. Nogle var små, men detaljerede modeller, som havde rigelig med forklaringer, mens andre var så store, så man kunne træde direkte ind i dem.

Det var en stor oplevelse at træde indenfor her og opdage, at der ikke er meget varme at hente indenfor, medmindre man bor tæt og ikke har fine fornemmelser, men kan leve med at sove i regulære bunker.

Der var mulighed for at træde indenfor i et lerklinet hus fra en landsby i Iran, hvis jeg husker korrekt og der var eksempler på klædedragter og smykker, som nok kunne imponere selv to teenagere.

Historien om hvordan kvinderne sikrede sig selv gennem bryllupssmykkerne fascinerede og vi så eksempler på meget smukke, omfangsrige og rigt dekorerede bryllupsdragter.

Bagefter gik vi en tur i basaren. Lyde og dufte fulgte med og det var utroligt smukt lavet, hvilket også er med til at gøre oplevelserne rigere.

Der var også her en righoldig blanding af eksempler på religion, fritid, krydderier, klædedragter og alt det andet, som gør en kultur.

Holland er en tidligere kolonimagt og selvfølgelig var der også en afdeling på museet, som koncentrerede sig om den del af Hollands historie.

Det var sjovt at opdage, at Holland har været så vidt omkring. Vi blev allesammen lidt klogere og så utroligt mange eksempler på kuriositeter, som er hjembragt fra fjerne himmelstrøg dengang, da verden var meget mindre, end den er i dag.

Vi var omkring Afrika, som bød på forunderlige oplevelser i form af både genstande og interaktive film med stammedans og masker.

Jeg var meget fascineret af maskerne, som jeg ofte nok har set eksempler på i tv, men det er noget andet, at få lov til at stå foran dem og se, hvor store og frygtindgydende de i virkeligheden er.

Også nogle lange spøgelseskanoer var et fascinerende skue. De laves som offergaver til flodguden og skal sikre, at der så ikke er andre, som ikke overlever på langfart ned ad de mange afrikanske floder.

Kanoerne var meget smukke, enormt lange og gav et godt billede af de kanoer, som jeg også ofte nok har set betjent på tv.

Der er masser af symbolik i udformningen af de enkelte figurer, men jeg husker ikke detaljerne, for på dette tidspunkt havde vi set så meget, at vi i grunden var mætte, men vi fortsatte ufortrødent videre ind i Indien…

Hver eneste ting på museet bærer på sin egen historie og hestene her havde deres. De var bestilt af Tropenmuseum, som ventede længe og temmelig tålmodigt på dem, men efter temmelig lang tid kunne de alligevel ikke forstå, at de intet hørte og tog kontakt til landsbyen, som skulle fremstille dem.

Svaret de fik var, at elefanterne var blevet bevilget ferie!

Der fulgte ikke yderligere forklaring, men selvfølgelig måtte museet have sådan en besked uddybet og det viste sig, at maharajen i området havde bevilget alle elefanter en ferie, som tak for årets store arbejdsindsats og de var altså ikke kommet retur endnu. Ikke at det umiddelbart gav nogen mening, men det viste sig, at elefanternes afføring er en vigtig ingrediens i dette specielle ler og eftersom de ikke var hjemme, kunne der altså heller ikke laves heste.

Efter nogle uger var elefanterne retur og inden længe kom beskeden om, at hestene var på vej mod Amsterdam.

Fra Indien trådte vi ind i sydøstasien og her så vi eksempler på guldarbejde, som var så smukt og detaljeret, at vi næsten tabte pusten.

Detaljerne ved armbåndet her er imponerende og jeg kan sagtens se en smuk danserinde med armringen, som en del af hendes udsmykning.

Guldæblerne her var imponerende håndarbejde. Tynde guldtråde spundet i sirlige mønstre gjorde i hvert fald mig helt mundlam… eller var det ham tossen, som står lige bagved?

Museet er så omfattende, at man sagtens kan bruge mange timer derinde, men jeg oplevede, at vi blev mætte af synsindtryk efter en tid og de sidste udstillinger rendte vi lidt stærkt igennem, hvilket egentlig var synd for dem, for det er et imponerende stykke arbejde, der ligger bag hver enkelt afdeling.

Pigerne havde en fin dag derinde og skulle man have mindre børn med, er der rigeligt at se på for dem også og ellers er der faktisk indrettet en hel børneafdeling, som sikkert er indrettet på deres præmisser.

I forhallen stod en miniudstilling med Ganesha som hovedfigur og en frygteligt indbydende flyder af en sofa, hvor man kunne smide sig, tage ørebøffer på og lytte sig igennem en smuk kærlighedshistorie.

Mine rejsefæller var ikke til at rive ud af den sofa og jeg er ret sikker på, at det ikke var historien nær så meget, som det var sofaen, som tiltalte dem.

Til sidst måtte jeg true dem med at forlade dem og så rejste de sig endelig. Utroligt nok…

De troede vi skulle hjem, men vi manglede lige endnu en ting… nemlig hemmeligheden, der gemte sig inde bag det hvide stof i centrum af museet. De gad alligevel godt.

Du kan selv læse meget mere om Tropenmuseum lige her. Det er absolut anbefalelsesværdigt, synes jeg.