På Tropenmuseum var en særudstilling med hele 58 Bisjpæle fra Ny Guinea. En regulær pæleskov hentet til Amsterdam direkte fra den tropiske regnskov og et imponerende syn, når man trådte indenfor i det højloftede rum.
De meterhøje statuer anvendes af Asmanfolket på Ny Guinea i forbindelse med århundrede gamle ritualer, når de skal hylde deres forfædre. Det er en tradition, som også holdes i hævd den dag i dag og inden vi trådte indenfor i rummet, var der film, eksempler på Asmansk poesi, billeder og lydcollager som gav et indblik i deres verdensopfattelse.
Det var som at træde ind i en skov. Nogle af pælene var op til 12 meter høje og alle er de lavet af Asmanfolket fra den indonesiske provins Papua, som tidligere var en hollandsk koloni.
Hollænderne annekterede den vestlige del af Ny Guinea i 1828 og faktisk forblev den på hollandske hænder helt frem til 1962, hvor Indonesien med støtte fra Sovjetunionen og siden J.F. Kennedy fik tvunget hollænderne til forhandlingsbordet og den århundredelange kolonisering erstattedes af indonesisk herredømme.
Hver pæl har sit eget unikke udtryk og varierende symboler og hver eneste af pælene afspejler Asmanerens syn på verden.
Detaljerigdomme var imponerende, når man gik rundt blandt de meget forskellige pæle og der var ikke to, som var ens, selvom nogle af figurerne gik igen på flere pæle. Alt er hugget med økser og andre stenredskaber, selvom kontakten med civilisationen i det 20.århundrede har gjort metalredskaber almindelige og man må imponeres over deres præcision, når de har skullet forme detaljerne.
Pælene fremstilles af særligt begavede skulptører, som kaldes wow-ipits.
Jeg er temmelig glad for, at vi tog os tiden til et kig indenfor, selvom vi på daværende tidspunkt var mere end mætte af indtryk. Der var lige plads til dette her også.
10 kommentarer
Liselotte
24. februar 2008 at 13:31Det sidste var jo vigtigst, Maria :-)
Maria i Melbourne
24. februar 2008 at 12:37Er ret sikker paa at en lignende udstilling var paa Louisiana da jeg i sin tid lavede billedkunst paa gymnasiet, og vi skulle genskabe en ting. Jeg lavede en lortebrun stol i pap mache, og bested billedkunst ;-)))))
Liselotte
24. februar 2008 at 09:58Anette og Bodil, det var en skøn tur og ikke mindst en meget spændende udstilling, som sagtens kan tåle et genvisit engang ved lejlighed :-)
Bodil L.
24. februar 2008 at 09:56Helt fantastiske billeder. Det må være en meget spændende udstilling. Tak fordi du deler med os, Liselotte :-))
Anette B
24. februar 2008 at 09:35Det lyder til at have været en fantastisk tur. Og sikke mange smukke billeder – og historier du har fået med hjem.
Liselotte
24. februar 2008 at 00:07Jeg spurgte ikke, men jeg havde gerne gjort det, hvis jeg vidste du kunne bruge pladsen, Irene :-)
Irene
23. februar 2008 at 22:30Jeg hører hvad du siger, suk! Nabohusbåden var vel ikke ledig?
Liselotte
23. februar 2008 at 22:18Irene, den skov var en næsten spirituel oplevelse. Du skulle have været med :-)
Peter, selv tak og ja, lidt flittig har jeg vist været ;-)
Peter
23. februar 2008 at 21:41Tak for flotte billeder og spændende historie(r).
Du har godt nok været flittig ved tasterne idag, Liselotte.
Irene
23. februar 2008 at 21:26Ooooh, hvilken vidunderlig fallisk oplevelse! Tusinde tak for den dejligste tur Liselotte, sikken rigdom du så generøst deler så smukt. Tak!