Albert Cuyp Markt

Vi boede på østsiden af Amstel, lige ved siden af Nieuwe Amstelbrug, så onsdag formiddag, da pigerne endelig var kommet op, tog vi traveskoene på og begav os over Amstel. Ned langs kanalen og over broen og så var vi i de Pijp, som er et kvarter Kenneth og jeg har boet i et par gange.

Vi følte os hjemme, så snart vi nåede over broen og det er en rar følelse, at kende gaderne og derfor ruten direkte til markedet.

Der var koldt og råt. Disen lå tæt over byen og på det tidspunkt var vi stadig usikre på, om solen ville vinde kampen, så vi var godt klædt på.

Vi ville spadsere til Albert Cuyp Markt og ifølge kortet, var det kun en kort spadseretur på et kvarters tid. Det holdt stik. Det tog ikke mange minutter, at nå starten på markedet, hvor en af de utallige småfugle sad og hilste velkommen.

Jeg ved ikke, hvad det er for en fugl, men den er helt almindelig i Amsterdam, hvor den kan ses allevegne, hvor duer og måger ikke har overtaget.

Fuglene er vældigt hurtige, på størrelse med en mellemting mellem en gråspurv og en solsort og altid med denne sjove salt/peber-fjerdragt. De elsker vlamse frites, skal jeg hilse og sige og de ser sig ikke for gode til at hugge, når der ikke falder noget af.

Markedet kan synes næsten uendeligt, når man også skal ind forbi alle butikkerne, som ligger inde bagved boderne, men sådan skal det være. Det skal tage tid, at være i Albert Cuyp Straat, så ikke noget med at have travlt.

Pigerne fandt snart en bod, som solgte hættetrøjer, som tilsyneladende er det hotteste af det hotte, der hvor de kommer. De forsvandt lynhurtigt indenfor i butikken bagved og så blev der prøvet trøjer til den store guldmedalje.

Kvaliteten var i orden og prisen yderst rimelig, så de kom selvfølgelig derfra med fyldte poser. De var svært tilfredse med at have fået noget, som ingen andre har.

Der er både gode, godt gemte tilbud og masser af skrammel på markedet, men gider man, kan man sagtens finde gode og sjove ting dernede. Jeg har mine yndlingsbutikker, som ligger i de små sidegader og dem skulle jeg naturligvis indenom, men i år var der ikke noget, som fristede, så jeg gik tomhændet fra dem.

I en af butikkerne fandt jeg til gengæld en dejlig taske. Det fineste, chokoladebrune kalveskind med syregult foer fristede så meget, at jeg måtte have den med hjem. Mærket er sticksandstones, som jeg også har set i Aalborg for nylig, men prisen er en helt anden, når tasken købes i hjemlandet.

Forårets snarlige komme kunne aflæses i markedets udbud i blomster. Der var de smukkeste forårsgrene, som fristede svært og selvfølgelig var der tulipaner i massevis. Halvtreds smukke, farverige tulipaner for 8 euro. Det er da til at forstå.

Og var det ikke lige tulipanerne man gad, var der rigeligt med andre fristelser og hvis interessen var chokolade og ikke blomster, kunne man også få den lyst styret, hvilket Oline sørgede for.

Der blev købt hollandsk chokolade, som nok skal række et stykke ind i fremtiden. Hun kunne slet ikke overskue det store udbud og fyldte en pose med alskens gode sager, som nu er lagt på lager til en regnvejrsdag.

Vejret var ikke specielt venligt, men efterhånden som timerne gik, fik solen mere og mere magt og det endte faktisk med, at der blev forår i Amsterdam og det endda midt i februar, men sådan var det. Solen fik overtaget og pludselig var der så varmt, at en kop kaffe sagtens kunne indtages udenfor en af de utallige caféer med næsen i solen.

Sidste fristelse var disse smukke Ranunkler. Jeg var helt forelsket, men jeg nøjedes med at nyde synet, selvom det var svært fristende at snuppe bundtet med hjem på båden, som skulle fungere som vores hjem endnu et par dage.

Pigerne var udmattede efter timerne på markedet, så herfra gik det retur til vores indkvartering, hvor de fik et par timer med ingenting og afslapning, inden vi igen trak dem ud i byen for at spise.

Vi endte på en lokal italiensk restaurant, for pigerne var trætte og orkede ikke, at vi skulle langt for at spise, men det skulle vise sig ikke at være så tosset endda. Maden var billig, rigelig og absolut anbefalelsesværdig, så nok var det ikke specielt eksotisk, men det var godt og pigerne var tilfredse, hvilket var succeskriteriet den aften.