Vi er landet…

Jeg fik taget afsked med alle de fjerede venner på Amstel, inden vi endelig fik liv i pigerne, som siden beviste, at teenagere ikke formår at overskride snegletempo, når det handler om at pakke og komme afsted. Absolut ikke!

Gud fri mig vel, hvor man skal have tålmodigheden med, når man holder ferie med sådan et par høns. Heldigvis havde vi pakket en god portion ned hjemmefra.

Deres hjerner fungerer helt anderledes end min, men det er sådan set sagen uvedkommende for afsted kom vi da… til frokost og med hønsene på bagsædet.

Turen gennem Holland, Tyskland og siden Danmark blev et fantastisk eksempel på vejr og vind. Inden vi tog afsted fra Amsterdam, havde vi på CNN kunnet følge vejret, som tilsyneladende slog sig i tøjret, så vi var forberedte på, at det ville blive regnfuldt og ikke mindst stormfuldt. Det holdt stik.

Amsterdam var blæsende og regnfuld, men det blev kun værre, efterhånden som vi bevægede og på tværs af en lille del af Europa. Omkring Hamborg tog fanden ved vinden og siden gik det langsomt hjemad de sidste 450 kilometer, mens vi lyttede til radioen, som kunne berette om tage, som tog flugten, en tagboks, som var røget i svinget ved Hadsten og inden længe så vi det første håndgribelige bevis på vindens kraft, da vi passerede en kassebil med en trailer, som pludselig valgte at vende bunden i vejret i det sydgående spor.

Vi nåede hjem i fin stil. Vi havde ingen problemer med hverken trafik eller vind, men det handler vel dybest set bare om, at man afpasser farten efter forholdene.

Nu er der spist en mad, drukket en kop kaffe og resten af aftenen er vist forbeholdt ren afslapning, for der er ikke hjerne til mere, men I får lige et skud fra Amsterdam. Det var naturligvis Kenneth, som først så det… men jeg skal love for, at pigerne ikke var lang tid om at følge trop…

Mig? Jeg så naturligvis ingenting, men jeg må da give dem ret i, at det er interessante ting, der omsættes på Albert Cuyp Markt. Og så endda så billigt ;-)