Pigerne er på vej ud af fjerene, men det går ikke stærkt. I dag skal de vælge mellem Van Gogh og Trope Museet og ingen ved endnu, hvad de ender med.
Vi tager den med ro, nyder kaffen og udsigten over Amsel, hvor der er en livlig trafik af større og mindre fartøjer.
Der er en konstant trafik af roere i alle størrelser, farver og køn. Denne båd syntes Kenneth var værd at vinke godmorgen til. Fem smukke, unge piger tog en tur ned ad Amsel og valgte at vende lige udenfor vinduet.
I går eftermiddags, da solen endelig vandt terræn og vejret derfor blev helt fantastisk og meget tæt på forår, åbnede jeg vinduet på vid gab, satte mig i karmen med en kop kaffe og nød bare, at der var tid til den slags.
Solen varmede skønt på ryggen, men pludselig hoppede jeg højt i vejret, for et par svaner havde fået øje på min bagdel og den var åbenbart så fristende, at de var halvvejs på vej ind gennem vinduet.
I første omgang var det sjovt og være ansigt til ansigt med en svane, men tilsyneladende kunne de ikke lide mig, for de endte med at være temmelig aggressive og jeg endte med at smække vinduet i en fart, så vi lærte aldrig hinanden at kende for alvor.
Hen under aftenen kom min lille blishøne forbi og igen i går, nappede den i mine fingre, men denne gang var det tilsyneladende ikke nok, for pludselig lagde den alle kræfter i og fløj op i karmen, for at fortsætte indenfor.
Det sidste fik jeg forhindret, men siden har vi haft et lidt anstrengt forhold til hinanden, for hver eneste gang jeg åbner vinduet, kommer den svømmende hen og lægger an til landing herinde, så jeg holder skarpt udkig, når jeg trækker luft og det er ikke pæne ting jeg kalder den.
Lige i dette øjeblik ligger den og duver nedenfor vinduet, mens den undrer sig over, at jeg ikke skynder mig at åbne vinduet, så vi kan udvide bekendtskabet. Den må tilsyneladende anse mig for at være uintelligent. Den kan glemme det!
12 kommentarer
anette
21. februar 2008 at 19:18Efter at have set dine billeder og læst dine rejseberetninger fra Amsterdam ved jeg, at jeg skal tilbage dertil en dag.
Det er en dejlig by :-)
Sifka
21. februar 2008 at 18:31Jeg arbejdede engang samme med en fyr, som kunne noget med aggressive svaner. Han sagde et eller andet til dem på græsk, og så forføjede de sig øjeblikkeligt. Jeg har set ham gøre det flere gange, men ved ikke om det virker på blishøns:)
Kirsten
21. februar 2008 at 17:13Holddaheltop, som jeg pludselig var gået glip af en masse gode ting fra Amsterdam! – blot fordi jeg var så naiv at tro, at du kunne la´ Ferrarien blive hjemme ;-)
Nysgerrigheden tog mig til sidst (eller også var det abstinenserne…) så jeg måtte herind – og Halleluja! “Liselotte was here!” :-)
Fortsat god ferie til jer alle.
Nadia
21. februar 2008 at 16:47Jeg ville have elsket, at havde blishønen som gæst, men have skreget og frygtet for mit liv, for svanen, selvom den er smuk!
Louisek
21. februar 2008 at 16:04Hahahahahahaha hahahah hahahahah Jeg gad godt ha set det haha
Karen
21. februar 2008 at 15:37Det er da helt fantatisk hvor smukt der er i Amsterdam! Nu har jeg også fået vild lyst til at tage derned :) Du ligger vel ikke inde med et link til en go husbåd hihi!
Anne
21. februar 2008 at 13:45nå for pokker så blev vi “Mandagspiger” altså opdaget..vi havde en vidunderlig tur der lige uden for jeres vindue…spøg tilside, måske skulle jeg foreslå mine med-roere en tur til Amsterdam, det ser ud til at være en dejlig by
Tora
21. februar 2008 at 12:56Hehe, dine fuglehistorier er herlige :-)
Dessuten er det noen nydelige bilder du tar, men det er jo forsåvidt ikke første gang jeg tenker. Men det kan jo sies for det.
Nyt ferien!
Hilsen Tora.
Ella
21. februar 2008 at 12:53Det er da fordi de er sure over, at Oline og veninden ligger i fjerene ;-)
Pragtfuldt fuldt billede – ved du forresten at en svane altid brækker armen på dig – uanset hvor den rammer – det siger Anders Mattesen, Anden – løsj løsj, siger det. Nå, man skal nok have hørt forestillingen, for at more sig over den ;-)
Hav en fortsat vidunderlig ferie og hils de andre :-)
Bodil L.
21. februar 2008 at 12:12Jeg bliver altså endnu mere interesseret i en tur til Amsterdam, efter at have læst dine indlæg , det er god Pr for byen ;-)
Annette
21. februar 2008 at 12:10Ha ha, du er da bare for tiltrækkende ;o)
Eller også er den blevet fodret af tidligere beboere…
Helle K.
21. februar 2008 at 11:44Hvor må det være skønt, at rejse ud i verden og møde nye venner ;-)