Så kom tiden endelig og juleroserne springer sammen ind i det tidlige forår. De er akkurat lige så smukke, som de plejer at være og jeg er akkurat lige så påholdende, som jeg plejer at være.
Jeg lader de fleste stå udenfor, hvor de holder fantastisk længe, for jeg ved, at de inde i varmen kun holder et øjeblik.
En enkelt er kommet med indenfor denne søndag, for beundres skal de jo og så kan de passende blive det i små doser. Man skal trække fornøjelserne.
Jeg satte forrige år hvide og limegrønne Helleborus, men ingen af dem har tilsyneladende planer om at lade sig se, så jeg må nøjes med klassikeren indtil de formentlig får de første blomster næste år.
De fleste af planterne er tre år om at blomstre første gang, så de er lige så seje at få gang i, som den lille, undselige, men smukke Erantis. Tålmodighed er tilsyneladende kodeordet, når man gerne vil have kønt at kigge på i de allertidligste forårsmåneder, men jeg er heldig, for bedet med denne Helleborus er kæmpestort, så der er rigeligt at nyde, hvis jeg kan slippe min tendens til at være nærig ;-)
18 kommentarer
Liselotte
18. februar 2008 at 00:23Ja, den er meget, meget smuk, den julerose :-)
Sifka
18. februar 2008 at 00:15Suk, suk så smuk:) Smukke billeder.
Liselotte
17. februar 2008 at 21:37Selvfølgelig må du det, Lene – de er så smukke :-)
Lene
17. februar 2008 at 21:33og nu må jeg ud i morgen og hente nogle, for jeg gjorde som Irene siger sidste år, og de var så smukke at se på.
Liselotte
17. februar 2008 at 21:11De holder meget længere, end hvis man sætter dem med stængel i en vase. Du har helt ret, Irene :-)
Irene
17. februar 2008 at 19:53I min erfaring holder de rigtig rigtig længe i vandbad!
Liselotte
17. februar 2008 at 19:24Den må holde, det den kan, Valdemarsro – jeg elsker dem :-)
Valdemarsro.dk
17. februar 2008 at 17:50For dælen da, den er SMUK!
Jeg kan godt forstå du måtte have den ind, selv om den ikke er så holdbar indendørs
Liselotte
17. februar 2008 at 17:24Det er en god idé at have dem indenfor rækkevidde, Hanne. Jeg har måttet erkende, at mine vokser bedst nede i bunden af haven, så jeg skal spadsere ned, for at se dem. Det gør jeg nu gerne :-)
Dine Helleborus lyder meget smukke.
Hanne
17. februar 2008 at 16:33I går købte jeg 2 Helleborus på Torvet.
Den ene er så mørk at den næsten er sort, den anden hvidlig-lyserød med de fineste møke prikker på indersiden af kronbladene.
Nu står de og venter på udplantning lige uden for køkkendøren, så jeg kan se dem begge, i det øjeblik jeg sætter fødderne uden for døren.
Liselotte
17. februar 2008 at 15:06Tak skal du have, Frøken Solhat :-)
Frøken Solhat
17. februar 2008 at 15:02Helleborus, ja hvor er de smukke… har også sat dem på min “must have” liste… der findes et hav af sorter så det er bare lige med at vælge. Liselotte, du tager nogle fantastiske flotte billeder af dine blomster.
Liselotte
17. februar 2008 at 14:57Nemmerlig, Irene – jeg huskede det :-)
Irene
17. februar 2008 at 14:41Hov, glemte at sige – husk tricket med at klippe hovedet af og lade det flyde i en skål, så man får hele den indre skønhed at se og ikke blot nednikkehovederne.
Liselotte
17. februar 2008 at 14:37Ja, naturen er en forunderlig skaber, Irene :-)
Irene
17. februar 2008 at 14:36Liselotte, jeg kender een der har sådan een og den er bare så smuk. Den giftgrønne ring af cirker inden i blomsten er syregrøn skønhed og farvesammensætningen af bordeaux og grøn er af en frækhed, som kun naturen kan frembringe!
Liselotte
17. februar 2008 at 14:21De er så utroligt smukke, Anne – jeg elsker dem også :-)
Anne
17. februar 2008 at 14:20Jeg glæder mig over dine Helleborus og ser frem til, at min have igen er modtagelig for kønne planter…for så vil jeg endnu engang køre til mit bardomsland og købe mig fattig i denne smukke blomst.