Forberedelsesvaskeri

Jeg vasker tøj. Bunkerne går fra at være af en lidt kedelig karakter, til at være forberedelser til turen til Amsterdam. Rene tekstiler vokser frem og forberedelserne er i fuld gang. Jeg glæder mig frygteligt, når jeg traver turen mellem bryggers og hjørnet her.

Jeg glæder mig til stille vandring langs kanaler, som er omkranset af de smukkeste, gamle huse. Vi taler så godt, når vi traver byen tynd. Jeg kan lide de lange, seje træk på apostlenes heste. Kilometer efter kilometer tilbagelægges uden besvær, fordi omgivelserne er fulde af overraskelser.

Når trætheden melder sig, er der altid en café at falde indenom, for de ligger overalt og trækker kaffetørstige sjæle ind i varmen. En kop varm kaffe, en æbletærte og så Olines pandekager, som hun stadig drømmer om og jeg er sikker på, at vi er klar til igen at trave videre. Sådan plejer det at være.

Vi har ikke lagt stramme planer for dagene. Pigerne har fået besked på, at de kan finde et par ting eller tre, som de gerne vil se og ellers er der primært fokus på afslapning. Vi trænger og der er så rigeligt at opleve, alene ved en travetur gennem byen.

Vi skal dog forbi Albert Cuyp Straat, for markedet er et must, når jeg er dernede.

Traveturen gennem markedet kan tage lang tid. Det er ikke fordi der gemmer sig ret meget guld, men det er sjovt at tage turen og så ligger nogle af mine yndlingsbutikker i sidegaderne til markedet, så forbi skal vi.

Oline glæder sig bare til én ting…

På Damrak serveres verdens bedste Frites ifølge hende. Dem SKAL hun ned at have, som hun siger. Jeg er helt sikker på, at hun får sit ønske opfyldt. Hun kan sove roligt i nat.

Det er muligt, at hun skal indtage byen i laser og pjalter, fordi moderen ikke fik vasket, men frites… dem skal hun nok få.