Jeg vågner klokken 7. Jeg skal egentlig ikke op endnu, men lyset er allerede godt på vej op på himlen, så jeg beslutter, at jeg lige så godt kan få noget ud af min erstatningsfri. Jeg arbejdede sidste lørdag og lidt af søndagen, så i dag har jeg fri.
Dagen skal nydes. Anita kommer forbi. Hun er frisk, for hun tager turen fra Holstebro og den kan vist ikke kaldes en smuttur, så selvfølgelig skal hun trakteres, når hun ankommer.
Der er liv i dejen, som nu er hentet ind fra kulden. Den skal stå nogle timer på køkkenbordet, hvor den får lov til at udvikle sig yderligere, inden den skal forvandles til nogle gode brød, som forhåbentlig vil smage Anita.
Jeg snuppede nogle net af de gode, saftfyldte appelsiner i går. Mens dejen langsomt vokser, presser jeg frisk juice, for det er det bedste jeg ved og jeg er sikker på, at Anita heller ikke synes det er så ringe endda. I hvert fald får hun tilbudet.
Der er rigelig tid til en kop kaffe ind imellem. Radioen underholder i baggrunden og jeg hygger mig gevaldigt. Det er sådan indledningen på en vinterferie skal være. Ah…
17 kommentarer
Liselotte
15. februar 2008 at 23:36Det er jeg sikker på, at det gør, Anni og god fornøjelse :-)
Anni
15. februar 2008 at 22:37Tak for opskriften, kære Liselotte, måske lykkes det også for mig.
Liselotte
15. februar 2008 at 19:49Jeg prøver virkelig ikke at spille smart, Anni – jeg tager bare omtrent 1,5 liter koldt vand, rører en smule gær ud i det (10-15 gram) og smider lidt salt ved, inden jeg mætter dejen med mel. Den skal være lige præcis sådan, at den kun lige slipper skålens sider, men stadig er fedtet.
Kunsten er at ælte dejen så længe, at den begynder at trække tråde, men endelig ikke for længe, for så ødelægger du strukturen i dejen. Du skal stoppe, når den begynder at blive blank og sej.
Så kommer jeg film over skålen og stiller den ude på værkstedet, hvor der absolut ingen varme er. Der står den til dagen efter, hvorefter den kommer indenfor og hæver til dobbelt størrelse – og så bager jeg skidtet.
Det er vist grundelementerne i mine brød. Ikke meget at gå efter, men så har du da en idé. Den langsomme kolde hævning og ikke mindst æltningen er vigtige.
Anni
15. februar 2008 at 19:41Nå…. ;((
Liselotte
15. februar 2008 at 19:39Jamen jeg har jo ingen, Anni… jeg gør bare… ;-)
Anni
15. februar 2008 at 19:02Der er ikke noget der hedder “bare” Liselottes! Så her med opskriften, bitte, bitte!
Liselotte
15. februar 2008 at 18:45Det er en skøn måde at starte vinterferien og nej, det er ikke Camilla Plums brød jeg har bagt, Anni. Det er “bare” Liselottes ;-)
Anni
15. februar 2008 at 18:18Er det Camilla Plums brød du har bagt? Lækkert ser det i al fald ud!
Jeg opdagede i aftes, at jeg kan se hendes “boller af stål” over internettet. og meget mere, bl.a. filmen om Martin, men den har jeg ikke haft mod på at se endnu.
Ha en hyggelig aften.
Kh fra Wien
Anette B
15. februar 2008 at 15:13Det lyder hyggeligt. Lige som en fridag bør være.
Helle K.
15. februar 2008 at 11:59Der er dømt hygge, lækker mad, godt selskab og dejligt vejr – ingen kan ønske mere :-)
Liselotte
15. februar 2008 at 11:29Ja, den juice skal gøre godt. Ligeså kaffen, kagen og al snakken :-)
kagekonen
15. februar 2008 at 11:20det lyder som en pragtfuld start på første feriedag, og sikke hyggeligt at du får besøg af hende med kaffen…
et cetera
15. februar 2008 at 10:49God idé med lidt “solskin” på glas også, Liselotte, Her i huset er citruspresseren på overarbejde i disse dage – for lyset kalder på noget mere energi – og her hjælper vitaminerne godt :-)
Berit
15. februar 2008 at 10:28Dine bilder og din tekst gjør at jeg kjenner det rumler i min mage……………………. det frister med nybakt brød og friskpresset appelsinjuice ja:-)!
Ha en god dag dere to, jeg jobber videre og gleder meg til helg!
Liselotte
15. februar 2008 at 10:05Marianne, jeg er HELT sikker på, at dagen bliver sjov :-)
Lotte, det er vi vist ;-)
Nej, der bliver ikke stille her. Det er helt sikkert! ;-)
Lotte
15. februar 2008 at 09:42Jeg håber I to skønne kvinder får en rigtig dejlig dag i hiniandens selskab.
Hvi s I er lige så snakkevorne, som I er skrivelystne, så kommer det næppe til at gå stille for sig ;-)
marianne
15. februar 2008 at 09:40Forkæles skal Anita – jeg er med på det hele. Jeg skal også have besøg imorgen og skal om lidt igang med forberedelserne (brødet)……… Jeg tror jeres dag bliver hyggelig og god