Mens foråret titter ovenud af potterne, står en gulerodskage i ovnen.
Den er allerede begyndt at dufte lifligt og jeg fristes til kaffe og solstråler i et hjørne af sofaen. Jeg er sikker på, at det vil være godt for mig, men der er også gang i vaskemaskine og tørretumbler og jeg burde vel egentlig finde støvsugeren frem, men jeg gider ikke. Der går grænsen for dagens udskejelser, har jeg besluttet, men tøjet må gøres færdigt.
Bagefter kan der være tid til ingenting. Det vil passe mig vældig godt, at læne mig tilbage med en god film, lidt varmt til halsen og et strikketøj og som jeg kommer ind i stuen, ser jeg pludselig, at tulipanerne er sprunget ud og jeg, som ikke kan lide orange, overvældes af forårsglæde fordi, de lyser helt utroligt smukt på hjørnet.
Der er noget helt særligt over februardage med solskin. Det er der bare…
2 kommentarer
Liselotte
14. februar 2008 at 14:57Jamen hjertelig velkommen, Catharina :-)
Kommentarer er ikke nær så vigtige, som to små bavianer, så kig du bare med på sidelinjen :-)
Catherina
14. februar 2008 at 14:43Hey du…:-)
Må vist hellere give mig til kende: 29 år, mor til Laura på 2 og Magnus på 4 måneder – lykkeligt gift på 9. år og bosiddende tæt på Randers. Fandt ved et tilfælde din side og er på få dage blevet DYBT DYBT afhængig! Du skriver et sprog, der ligner mit og tænker mange af de samme tanker…du sætter pris på livet og de små (men også de store:-)) glæder…det er så givende at læse om dine små “rejser” i hverdagen. Fra nu af har du fået en ny, fast læser – mange kommentarer bliver der nok ikke tid til med de to små bavianer i huset, men jeg ER her:-)