En kærlighedshistorie

Mariane har sendt mig et eventyr, som passer perfekt til dagen. Et kærlighedseventyr har fundet vej og hun skriver:

Hej Liselotte

Nu er det snart valentinsdag og jeg lovede at sende dig en historie. Det er en historie som jeg har hentet hos en dejlig gammel bedstemor i Damaskus. Hvis du har lyst til at bringe den er du meget velkommen ellers kan du bare hygge dig med den selv. Skulle nogle af dine læsere have nogle gode kærlighedshistorier på lager, så samler jeg faktisk på dem.

Selvfølgelig har jeg lyst til at bringe den, Mariane. Læserne her på siden skal selvfølgelig også have glæde af en kærlighedshistorie, som er fantastisk og derfor også et rigtigt eventyr. Den slags kan man ikke få for mange af og så vil jeg forøvrigt opfordre til, at man sender Mariane en kærlighedshistorie, hvis man er lagerførende, men ikke flere ord fra mig. Her kommer historien…

Deres øjne er som mine elskedes øjne Hr. Doktor.

Der var en meget smuk pige som levede sammen med sine forældre og sine kusiner ude i bjergene ved en strålende bjergsø. Hendes kusiner blev jaloux på hende, fordi kongens søn prinsen kom og svømmede sammen med hende i bjergsøen om natten.

I deres misundelse knuste de to kusiner glas til den fineste glassplinter og lagde dem på klippen hvorfra prinsen sprang i vandet. Næste gang prinsen badede gled hans krop mod de fine glassplinter, da han hvilede sig på klippen, før han sprang i bjergsøen. Glassplinterne trængte ind i hans krop og han fik store sår på hele kroppen, som ikke ville læges.

Hjemme på slottet sendte hans far kongen bud efter forskellige læger, som forsøgte at helbrede sårene, men det lykkedes ikke for selv de bedste læger, for de opdagede ikke de fine glassplinter. Prinsen blev ved at have store blødende sår overalt på kroppen.

Da udbredte kongen i hele landet, at den som kunne helbrede hans søn, ville få det halve kongerige, men lykkes det ikke ville han miste livet.

Den smukke pige ville helbrede sin elskede, men hun vidste at en kvinde aldrig ville få adgang som læge på slottet. Hun klædte sig derfor sig ud som en mand. Med turban og hvide lange klæder. Så drog hun af sted på vandring til slottet.

På vejen sad hun og hvilede sig under et stort træ. I træet sad to duer, de holdt begge meget af prinsen og hun hørte hvordan de talte sammen.

Duerne sagde: ”Der er en pige som vil helbrede prinsen, hun skulle tage og slå os ihjel, gemme vores blod i en lerkrukke. Når hun så fjerner de fine glassplinter der sidder i prinsens sår, skal hun dryppe vores blod i sårene.”

Pigen dræbte de to fugle og opbevarede deres blod i en lille lerkrukke.

Da hun nåede til kongens slot præsenterede hun sig som Hr. Doktor. Kongen sagde:” Dersom De kan redde prinsens liv og gøre ham rask vil de få det halve kongerige, men kan De ikke det, så må De lade livet – miste hovedet”.

Pigen (doktoren) forlangte at være alene med prinsen og hun tog alle glassplinterne ud af hans sår for derefter at dryppe dråber af due blod i sårene.

Sårene lægedes hurtigt, og prinsen så på den unge doktor og sagde: ”Deres øjne Hr. Doktor, er som min elskedes øjne.”

Den unge doktor fik det halve kongerige og snart efter kom prinsen og friede til sin elskede, som han havde genkendt som doktoren trods den mandlige klædedragt. Prinsen og den smukke pige blev gift ved et storslået bryllup som varede mindst 7 dage og de levede lykkeligt til deres dages ende.