Ellas pensel, min drøm

Ella har jo været på malerkursus og jeg havde sådan glædet mig til at se nogle af hendes resultater, for det er altid spændende at træde indenfor ude hos hende, når hun har været afsted.

Ella har en idé om, at hendes malerier skal på væggene, så de kan “gåes til” og ad den vej får hun en fin fornemmelse for, om malerierne er færdige eller stadig har yderligere lag, som kan afsløre flere historier.

Hun skaber nogle fantastiske malerier, som aldrig nogensinde kan gengives fladt. Tekstur og farvedybde kan kun opleves tæt på, så det er en fattig erstatning, når hun ind imellem prøver at gengive dem på nettet. Alligevel vil jeg gøre det samme om et øjeblik, men først skal du have historien.

Jeg var lige trådt ind i stuen, satte taske og computer på gulvet og vendte mig så om og blev så, billedligt talt, slået omkuld af et af de nyeste malerier. Ella har tidligere afsløret det og nu hang det der, på væggen og talte til mig.

Jeg fik øjeblikkelig gåsehud og jeg tror i grunden, at jeg talte alt for meget i min begejstring over, at møde maleriet. Det var så meget mig, at man skulle tro, at det var malet til mig. Jeg kan stadig se det for mig, uden at behøve fotos for at huske, men her kommer det og bær over med, at det slet, slet ikke lever op til virkeligheden.

Det er et stort maleri, som fylder en hel væg hjemme hos Ella og Ole. Det er fuld af energi, smukke farver og rummer så mange historier, at jeg slet ikke blev færdig med at sanse det i går.

Farverne er dybe og mætte, der er mange lag, som gør det oplevelsen så meget rigere. Der er lys og skygge, lukket og åben, glæde og sorg. Der er omtrent alt i det billede. I hvert fald når jeg sanser og det skal jeg love for, at jeg gjorde i går. Jeg drak så meget af det billede, at det slet ikke er værd at overveje at købe, for det er suget tomt af mig.

Jeg har lagt billet ind på det billede. Uden at tøve. Jeg kan slet ikke holde ud, at det skal ende andre steder, end herhjemme. Jeg ved ikke om det er i udbud. Jeg ved bare, at skulle det nogensinde komme det, er jeg liebhaver. Jeg er vild med det!

Jeg viste Kenneth det. Jeg var lidt tøvende, for tænk om han slet ikke kunne se, hvad jeg kan se. Han er vild med det.

Nu kan jeg bare vente og se, om det skal ud af huset, som det ellers klæder forrygende, men fortæl ikke det sidste til Ella.