Vejgård

Der var sol over Vejgård, da jeg ankom til bydelen tidligere i dag…

Ned ad Hadsundvej for at hente fastelavnsboller til Ella, AC og undertegnede. Noget sødt til kaffen skulle vi da have og det var årets første fastelavnsbolle for mit vedkommende, så den havde jeg glædet mig til.

Ved siden af bageren ligger La Fleur Elégante og jeg skal love for, at de forstår sig på at tiltrække opmærksomhed. Et mandshøjt hjerte prydede indgangspartiet, for det er jo Valentines Day om et øjeblik og det skulle jo nødig gå ubemærket hen.

Det er der ingen fare for på Hadsundvej.

Der er større fare for at forsvinde i Sørens kasser… for dem er der nok af på Vejgård Torv, hvor P&P har til huse.

Når man ser butikken udefra, er der ikke meget, som indikerer, at den gemmer på en ganske velassorteret garnafdeling. Ikke en, som indbyder til meget inspiration, men en, som oftest giver mig et nøgle eller to med hjem af den helt rigtige slags.

Kasserne står altid udenfor. Altså indtil P&P lukker, for så køres de indenfor, hvor de så står til næste morgen, hvor de igen får lejlighed til at komme ud og trække luft på gaden sammen med alle de gode tilbud.

I dag fik jeg hentet et nøgle eller seks, som er købt alene for farvens skyld. Bagefter var det bare ind bag rattet og op ad Nørre Tranders Vej. Oppe ved skolen overhalede jeg Ella, som nær var faldet af cyklen, da jeg truttede i hornet og passerede for at køre op forbi den lokale købmand. Han har nemlig altid et gevaldigt udbud af blomster, men præcis i dag, var det ikke stort. Til gengæld var det billigt.

Alle blomster – uanset førpris – 3 stk 10 kroner, stod der på skiltet ved indgangen, så jeg fik reddet to hvide Amaryllis og en fin stak perlehyacinter, almindelige hyacinter og et par sukkulenter fra den sikre død. Den ene Amaryllis kom ind på Ellas klaver. Den klædte det.

Overalt hvor jeg bevæger mig, er det som at komme hjem. Jeg har boet 5 forskellige steder i Vejgård, så det er svært ikke at passere et par stykker af dem, når jeg kører gennem bydelen. I dag kom jeg forbi et af vores tidligere hjem.

Her boede jeg fra 1976 og nogle år frem. Jeg husker ikke hvor længe, men jeg husker, at det var Lomborg, som i mange år havde haft planteskole på området, som havde udstykket jorden. Det er hans gamle villa, som kan anes i baggrunden.

Far byggede selv. Der var ikke en hæk, som var over en halv meter høj i hele området. Alt var nyanlagt og ikke specielt hyggeligt og jeg husker stadig, at der i den første periode slet ikke var bebygget på alle grunde. Til venstre for vores hus var bar mark og bjørneklo om sommeren, men til gengæld lå skolen lige henne til højre. Jeg kunne løbe derhen på et minut. Meget passende.

Det var her jeg blev konfirmeret. Det var her, jeg begyndte at bruge mascara og stod i timer udenfor ved postkassen og ventede på, at tvillingerne skulle komme og aflevere dagens avis, fordi jeg var noget så betaget. Det var her, i kvistværelset under taget, jeg pakkede mine dukker væk og i stedet tog hul på ungdommen.

Ella bor en spytklat væk. Hendes børn har også taget hul på ungdommen lige her. Jeg tror ikke, at deres oplevelser er meget forskellige fra mine.