Engang for mange år siden, kom Kenneh og jeg et par gange om ugen på en lille restaurant, som bød på ualmindelig dejlig, jævn, billig og absolut italiensk kost. Alle var italienere. Ude i restauranten herskede ejeren, som gerne optrådte for sine gæster og altid havde han tiden til at sidde på hjørnet af bordet med et glas rødvin og snakke om alt mellem himmel og jord.
Han var et dejligt, hjerteligt menneske, som bl.a. mente, at jeg skulle se af at få nogle børn, for med de hofter jeg havde, var jeg som skabt til børnefødsler. Jeg var aldrig i tvivl om, at det var en kompliment, men som tyveårig gider man ikke høre, at man har italienske hofter…
Også i køkkenet var der italiensk besætning og der var ingen slinger i valsen. Gamle, gennemprøvede opskrifter var bragt med hjemmefra og det var dem, som dannede basis for alle de retter, der serveredes i restauranten.
Desserterne smagte himmelsk, men det allerbedste var, når man fik en tallerkenfuld varm pasta med bid og overhældt med den tomatsovs, som altid stod og simrede ude bagved. Det var den, som dannede basis for mange af de andre retter, men den smagte pragtfuldt i sig selv. Et drys basilikum og friskrevet parmesan og jeg var i himlen.
Opskriften fik jeg aldrig lokket ud af ham, men ingredienserne ville han dele. Hemmeligheden var, påstod han, bladselleri, som danskerne var noget bange for i de år. “Man kan ikke lave en rigtig tomatsovs uden”, påstod han og jeg fandt ud af, at han havde ret. Bladselleri giver lige præcis det sidste pift, som gør sovsen helt fantastisk.
I dag laver jeg tomatsovs af 4 gulerødder, et stort rødløg og 2 stilke bladselleri. Det hele snittes fint og kommes i en gryde med god olivenolie. Jeg lader grøntsagerne stå og simre i olien i et kvarter til tyve minutter, til de bliver gennemsigtige. En flok grofthakkede blommetomater kommes i sammen med en terning grøntsagsbouillon og så lader jeg det hele simre mindst en og helst to timer. (man kan sagtens hælde en dåse flåede tomater ved, hvis man ikke bryder sig om tomatskindet eller bare ikke har friske tomater)
Bliver sovsen for bastant/tør spædes med rødvin eller alternativt vand.
Det dufter pragtfuldt i hele huset. Om et øjeblik skal vi spise. Uhm…
20 kommentarer
Merete Møller
13. februar 2008 at 15:00Fik mig til at tænke på en lasagne der er lavet på samme måde som din opskrift på sugo men så koger man et stykke kalvebov med for at give kraft. Når sugoen er kogt tager man kødet op og det skal så ikke bruges i lasagnen (det var lidt forvirrende, hvad man så skulle bruge det til – det stod der ikke noget om i opskriften – men det endte i en biksemad dagen efter – det ville jo være synd at smide det ud). Lasagnen skulle så laves kun med sugo, pastaplader, frisk mozzarella og frisk basilikum og lidt bechamel.
Carina
13. februar 2008 at 10:55Hov som kagekonen kommer jeg også lidt sødt i, det fremmer tomatsmagen. Jeg plejer dog at komme en squiz honning i.
Parmesanskorpen må jeg prøve, det lyder lækkert.
Liselotte
13. februar 2008 at 10:37Og så vælter det ind med gode forslag til yderligere variationer over grundsovsen. Herligt :-)
kyllyan
13. februar 2008 at 10:08Uhh du mangler jo det vigtiste…. en stilk rosmarin og et stykke parmesanskorpe (som ikke er spiselig men som afgiver den gode parmesan-smag) =).
Og Marianne, du har ret (jeg bor i Italien og har boet her i 13 aar nu) – de deler ikke ud af opskrifterne fordi det hele er rygrad og improvisation – skoent og jeg laver efterhaanden osse gerne mad paa dèn maade
Merete Møller
13. februar 2008 at 08:44Du skulle n prøve at erstatte bouillon med 5-6 mosede ansjoser (de saltede italienske ansjoser i olivenolie, der er bløde som smør) :O))
Liselotte
13. februar 2008 at 08:38Marianne, Italien er en skønt land, som jeg også har besøgt adskillige gange. Jeg er vild med Toscana og ville gerne tilbage en skønne dag :-)
Omkring opskrifter, så skidt med mål, men ingredienserne er vigtige, for det er ofte der, hemmeligheden ligger ;-)
Marianne
13. februar 2008 at 08:27Italien, der mit hjerte sår, derfor jeg er der mindst en gang om året….. Vidste du at italiener ikke deler deres opskrifter ud ofte fordi der ingen er. De ved hvordan og hvilke ingredienser de skal bruge og forholdene køre på rygradden. Derfor kan de fortælle dig hvad der skal i men ikke i hvilke forhold.
Frøken Solhat
13. februar 2008 at 08:10Fantastisk personlig og inspirerende side du har…jeg må give dig ret bladselleri er et must i en god sugo, minestronesuppe m.m. Den er tilmed let at dyrke selv og er et fantastisk flot indslag i urtehaven, hvis man skulle have lyst til det.
Ann
13. februar 2008 at 03:59Der er en fordel ved at vaere 9 timer bagefter DK. Jeg lavede din gode tomatsovs, simpel lige efter opskriften ( jeg maa indroemme at jeg var noedt til lige at komme lidt hvidloeg i ) og serverede den paa sorte Tonarelli,der inderholder Durum hvede og er sorte fordi der er blaeksprutte blaek i ,meget dramatisk ser det ud og smagte himmelsk. Det er ikke sidste gang I am going simple!!
Tak!
Ann i Vancouver
Liselotte
13. februar 2008 at 00:06Der er nok variationer, men dette er bare en grundsovs, som sagtens kan suppleres med stort set hvad som helst. Herhjemme bruger vi også bacon, chili, hvidløg, alskens grøntsager, basilikum, persille eller hvad pokker vi nu lige har lyst til, men jeg elsker den helt enkel… uden nogen dikkedarer :-)
Bodil L.
12. februar 2008 at 22:57Herlig tomatsovs. Tak for opskriften. Den skal snarest afprøves.
kagekonen
12. februar 2008 at 20:32Det minder også meget om min sugo… jeg kommer dog som Carina lidt hvidløg og chili i og har jeg bacon i huset, ryger der også lidt af det i gryden. Derudover tilsætter jeg også gerne en lille-bitte smule sukker, for at fremhæve tomaternes sødme.
Og så lige et tip til dem, der som jeg og min familie ikke ynder blegselleri andre steder end i sugoen… Jeg laver en kæmpe portion sofritto (grøntsagsbasen til tomatsaucen) og hakker blegselleri, gulerødder, løg og hvidløg, bacon og evt. lidt porre i foodprocessoren inden jeg sauterer det og lader det simre i en halv-times tid. Så tager jeg det fra jeg ikke skal bruge og pakker det i fryseren til senere brug.
Valdemarsro.dk
12. februar 2008 at 19:52Uhhmmm, det lyder ualmindelig lækkert. -og en god historie til saucen :-)
Jeg er helt enig i bladselleri teorien, den må heller aldrig mangle i en god lasagnesauce (hvis man spørger mig ;-) )
Helle K.
12. februar 2008 at 19:23Hvor lyder det lækkert – jeg elsker en fed tomatsovs ! Tak for opskriften som skal afprøves imorgen. :-)
Carina
12. februar 2008 at 19:17den minder meget om min sugo, jeg kommer bare både hvidløg og chili i -og har jeg det så steger jeg i bacon, i italien bruger man vist ofte svinefedt, bacon er en ok substitut.
Men ja bladselleri er godt at komme i. Jeg blender det som regel efter endt kogning, så klager mand og unger ikke over løg og gulerodsstykkerne ;-)
Lene
12. februar 2008 at 19:02Tak Liselotte, den er noteret til senere brug, for jeg står altid med blegselleri efter en waldorfssalat, som når at blive slatten inden jeg finder ud af at bruge den. Og makaroni, det må jeg have, det er længe siden jeg har fået det :-)
et cetera
12. februar 2008 at 18:58Jeg har ladet mig fortælle, at udover bladselleri er hemmeligheden bag ægte italiensk sugo – kogning, kogning og atter kogning – det bekræftes vist her, Liselotte ;-)
Liselotte
12. februar 2008 at 18:57Det smager bare pragtfuldt og ja, man kan da skjule en del grøntsager på den måde, Fisker ;-)
fisker & fernández
12. februar 2008 at 18:55Hov, der mangler et par ord og bogstaver; en og m. Saa skulle det vaere lidt mere laesbart ;-)
fisker & fernández
12. februar 2008 at 18:53Slurp, det lyder fantastisk paa den helt simple maade!
Tomatsauce som den du beskriver, er ogsaa super gode til at ‘gemme’ groentsager i, hvis man bor sammen med, so konsekvent naegter at spise groentsager stoerre end en aert…