Engang undrede jeg mig over, at to medlemmer af min familie altid havde små huller i det nederste af buksebenene. Små, fine huller, som jeg ikke rigtigt kunne forklare. De kunne heller ikke.
Vi var ude i vilde gætterier om syreangreb, gamle bilbatterier og møl. Vi digtede historier om små mus, som om natten hyggede sig med at bide huller i bukseben, mens de lå side om side og fortalte gode historier.
Vi undrede os en del over, at det tilsyneladende kun gik ud over Kenneth og Oline…
Forklaringen fik jeg en dag i haven. Oskar bider i bukseben, men kun når han får lov… for mine bider han altså ikke i og hullerne kan de andre enten leve med eller lappe selv, for jeg gør det ikke!
17 kommentarer
Liselotte
12. februar 2008 at 13:45:-)
Nadia
12. februar 2008 at 13:03Jamen, hvor han dog loger med halen….. Han er da et skarn…
Liselotte
12. februar 2008 at 11:16Maria, det må være Oskars australske fætter ;-)
Maria i Melbourne
12. februar 2008 at 10:43Kan du saa opklare mysteriet paa denne matrikel, de fleste af mine bluser har smaa bitte huller naer soemmen forneden midt paa blusen, ogsaa nogen af min mands sorte (kun de sorte) stroemper oppe alle oeverst paa skaftet. Vi har grublet i 3 aar nu….. ingen huller andre steder, ikke i mine sokker og ikke paa hans bluser…………!!!???
Det kan da ikke vaere Oskar??(der gaar i soevne).
Liselotte
12. februar 2008 at 10:32Absolut ikke, Mona, men jeg tror han lige skal tjekke, at jeg ikke skælder ud, inden han går til biddet :-)
mona k
12. februar 2008 at 10:29På det første billede ser Oskar nu ud, som en der bliver tilskyndet til at bide i bukseben, af en han ikke havde forventet det af – eller hvad? Hav en god dag.
Liselotte
12. februar 2008 at 09:49Oskar er vist bare et produkt af sine legekammerater – for han har jo fået lov, kan jeg se ;-)
Janne
12. februar 2008 at 09:14Søde billeder af en fræk Oskar :-)
Vores første hvalp, som nu er 1 1/2 år elskede også ankler, men ikke bukseben, hun ville åbenbart have rigtigt kød! Yngste løb skrækslagen gennem huset hver morgen, for Vuffen sad ALTID nedenfor trappen og ventede på lige netop hendes ankler.
Vores nye hvalp får åbenbart fuldstændig styret sin lyst til at bide i mennesker ved i stedet at bide i sin hunde-storesøster…og sikke kampe de tager, i al godmodighed, forstås, men jeg er nu glad for jeg ikke skal deltage.
Liselotte
11. februar 2008 at 21:59Jeg er HELT sikker på, at de har fortiet sandheden…drønnerter ;-)
Valdemarsro.dk
11. februar 2008 at 20:47hæ hæ, jeg kan se han har ballade i øjnene på det første billede, inden “angrebet! ;-)
Kirsten
11. februar 2008 at 20:32Hæ-hæ-hæ! :-)
De kan altså godt holde på hemmeligheder når det gælder, de to! Måske du skal til at grave dybere. Der kunne være flere… ;-)
Bambi72
11. februar 2008 at 19:54LOL Ja nogle gange må man tage sig til hovedet over hvad der er årsagen :-D
Randi
11. februar 2008 at 19:50Hvor godt! Gad vide om de to pågældende familiemedlemmer har fortiet sandheden for dig med vilje ;-)
Nadia
11. februar 2008 at 19:46HA HA HA…. Åhh han skal også have lov til lidt ballade…
Olines
11. februar 2008 at 19:44Vores hvalp går efter anklerne på den mindste og det har givet lidt skrammer på bukserne. Vi håber det holder, det er lidt belastende!
Anette B
11. februar 2008 at 19:14Ham Oskar ser skam også ud som om han er klar til ballade på det første billede – skøn hund!
Vores Kenzo bed mig – min mor-min svigermor og et par andre kvinder i anklerne da han var hvalp men det fik vi hurtigt stoppet for det gjorde ondt – han havde jo meget skarpe hvalpetænder. Pudsigt nok var det kun kvinde-ankler han gik efter
Godt du endelige har fået løst mysteriet. :)
Anne
11. februar 2008 at 19:04Nå så det er det der sker …her hedder hunden dog Peter og bukseejeren Eddie…jeg har undret mig har jeg…tak for hjælpen