Tænk engang, jeg fik lokket Kenneth til at køre mig en tur til Vejgård. Jeg skulle lige indenom P&P efter ærmepinde til de igangværende projekter, men jeg er så træt, så jeg ikke engang orkede køre. Han gad. Bare lige ned efter to rundpinde og så hjem igen med mig på passagersædet. Et hængetræ er jeg.
Jeg foreslog – igen – at P&P overvejede at hjemtage ADDI-pinde og tænk engang, de er i gang med at undersøge, om de kan blive forhandlere. Nemt. Så skal hele beholdningen udskiftes på sigt, for de er nu de allerbedste af slagsen.
Bagefter var vi hurtigt inde for at handle, men det tog ikke mange sekunder og Kenneth syntes, at jeg var svært medgørlig. Han havde ret. Jeg gad ikke engang protestere, da han forsynede Oline og sig selv med lakridskarameller til det næste halve år.
Nu vil jeg finde sofaen og jeg tør godt skrive under på, at jeg kun holder øjnene åbne i ganske få minutter… zzzzz zzz
13 kommentarer
Liselotte
9. februar 2008 at 09:50De er bare de bedste :-)
Irene
9. februar 2008 at 00:34ADDI-pinde, they rock!
Liselotte
8. februar 2008 at 22:06Nej, de skal prøves, Annette – og så er du solgt til stanglakrids :-)
De kan bl.a. købes lige her. Du skulle prøve et par :-)
Annette
8. februar 2008 at 21:55Det lyder som nogen, jeg skulle holde øje med… Jeg kan godt følge, at det må være rart med lidt mere spidse pinde end dem, jeg bruger – de skal vist ses.
Liselotte
8. februar 2008 at 21:34ADDI-pindene er lavet af stål. Pindene er dejligt spidse, overgangen mellem pind og wire, som forøvrigt er dejligt blød, er uovertruffen og så er de hule og dermed lette og lynhurtigt håndtempererede. Jeg elsker dem :-)
Annette
8. februar 2008 at 21:23Håber du får slappet af og tanket op i din “lilleweekend” :o) Jeg har også lilleweekend – skal arbejde søndag formiddag, og så har jeg ferie!
Jeg er lidt nysgerrig mht. de ADDI-pinde – jeg strikker bare med hvad jeg nu lige har… – det er som regel metalpinde, og har egentlig ikke tænkt over, om noget er bedre end andet. Er det fordi, de er blødere? (det er træ, er det ikke?)
Ella
8. februar 2008 at 19:22Du er forkælet og du fortjener det, Liselotte :-)
Liselotte
8. februar 2008 at 19:16Åh ja, han er den skønneste livsledsager jeg kunne ønske mig :-)
Helle K.
8. februar 2008 at 19:00Det er dejligt at være to – god weekend.
Ulla
8. februar 2008 at 18:36Hvor er i heldige at i har hinanden :-)
God weekend trods træthed og arbejde, du får med sikkerhed et skud energi når du ser solen i morgen.
Irene
8. februar 2008 at 18:33Kærlighed er, når ‘nogen’ tager over og bare leder mig rundt og holder om og sørger for mig og tager ansvaret. Ægte kærlighed er, når ‘nogen’ ved hvornår jeg trænger!
Hanne C
8. februar 2008 at 17:30Altså Liselotte, du må igang med Longo Vital. Efter jeg startede med dem har jeg, syv, i tretten, næsten ikke været syg.
Karin
8. februar 2008 at 17:26Pyha, ja så er du da vist ikke meget værd. Håber at en stund på sofaen med lukkede øjne og “nedluk” af systemet kan give dig energi til at nyde resten af fredagen.