Fire år er de om at beslutte sig til at blomstre. Jeg har ventet længe, men de var værd at vente på.
Udenfor bliver det mørkt og tæt, men jeg nåede at snuse til foråret. Heldigvis.
Fire år er de om at beslutte sig til at blomstre. Jeg har ventet længe, men de var værd at vente på.
Udenfor bliver det mørkt og tæt, men jeg nåede at snuse til foråret. Heldigvis.
16 kommentarer
BakBlog » Så er det slut
18. februar 2008 at 09:52[…] ordentligt fat i jorden igen og kommer til næste år, så vi ikke skal vente lige så længe, som Liselotte har ventet på […]
Liselotte
7. februar 2008 at 22:57Jeg håber på INGEN sne sammen med dig, Susan – belært af sidste års erfaring ;-)
Susan
7. februar 2008 at 22:25Aah hvor jeg glaeder mig til at komme hjem og se alle de spaede foraarstegn, jeg elsker vintergaekker og erantis og krokus. Jeg haaber bare der ikke kommer sne (sig det ikke til Cathrine, for hun haaber paa sne!) :-)
Liselotte
7. februar 2008 at 21:58Vel gør det så, Sifka – så det dersens erantistæppe… det har lange udsigter herhjemme ;-)
Sifka
7. februar 2008 at 21:58Tager det virkelig fire år! Imponerende.
Liselotte
7. februar 2008 at 21:40Vi tror på, at der ikke kommer mere frost. Jeg gør i hvert fald. Fordi jeg vil! ;-)
Helle K.
7. februar 2008 at 21:20Den tid vi er på vej ind, i er så vidunderlig – dufte, farver, lys og at temperaturen stiger. Det bliver så dejligt, jeg glæder mig helt vildt meget.
Nadia
7. februar 2008 at 21:09Ditto her. Jeg kunne mærke, helt nede i maven, at foråret er lige rundt om hjørnet, med lyse dage.
Åhh, jeg længes også.
Anne
7. februar 2008 at 20:13sikke en tids cyklus :-) for sådan et lille frø
Ulla V.
7. februar 2008 at 19:04Du har ret – dagen i dag duftede faktisk af forår….
Marianne
7. februar 2008 at 17:41Hvor er de smukke og sikke de strutter af forår, men er det ikke alt for tidligt? Vi håber ikke der kommer frost, vel?
Bolette
7. februar 2008 at 17:31hvor er de fine :-)
Liselotte
7. februar 2008 at 17:29Uha, som jeg fik forårslængsel :-)
Jeannette Mariae
7. februar 2008 at 16:26Ja, smukke er de. Vi er i den lykkelige situation, at gårdspladsen her huser et tæppe af slagsen. Smukt billede! Du kan bare det med de fotografier ;-)
PS.: Har tænkt meget på Jer i de sidste dage og sendt alle gode tanker afsted
Pernille
7. februar 2008 at 16:18Så smukt :-)
Ella
7. februar 2008 at 16:16Men nu er de der, Liselotte og man bliver så glad i maven, når de pibler op :-)