Jeg er lige kommet hjem fra arbejde. Når jeg kommer hjem, bliver alle lydkilder slukket, fordi mit behov for stilhed er meget stort, efter en dag på job.
Hjernen har været belastet til sit yderste, når den balancerer med to sprog i jævn og konstant strøm og stilheden er essentiel for mit velbefindende, så at komme hjem og finde tre teenagere i gang med alternativ kogekunst og deraf følgende fnis, hvin og skrig er nok til, at jeg overvejer at flytte hjemmefra. De er nemlig ikke udstyret med en volumenknap.
Det burde de være.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
15 kommentarer
Liselotte
4. februar 2008 at 21:33Stilhed ER en luksus herhjemme, hvor både Kenneth og Oline trives bedst med musik. Jeg elsker stilhed. Jeg er i mindretal…
Annette
4. februar 2008 at 20:51Du er ikke alene!!!!
Der er intet så godgørende som stilhed efter en hektisk dag på jobbet, men af og til synes jeg at stilhed er en luksus.
Gitte J.
4. februar 2008 at 19:59Jeg ville heller ikke undvære al det liv de bringer med sigind i hjemmet – men man bliver så uendelig træt i sit lille hovede engang imellem.
Liselotte
4. februar 2008 at 19:48Hege og Anne, det er jo dejligt med liv i huset og så er det godt, at man kan finde små lommer af stilhed, hvis det er nødvendigt. Jeg ville nødig undvære det liv pigerne bringer ind i huset :-)
Anne Dyrholm Stange
4. februar 2008 at 19:43Her i huset har der været 5 af slagsen i dag, det gik ikke ret stille for sig, vil jeg sige, tværtom!
Og da jeg havde haft teaterprojekt med 2 klasser i skolen, ja så måtte jeg ud i haven og sidde lidt i drivhuset med en kop varm te, det var hyggeligt lige indtil tøserne skulle spille fodbold, så fortrak jeg indenfor.
Sådan skal det være, livligt og larmende, men man kan nu godt blive lidt træt i hovedet ind imellem…
Hege
4. februar 2008 at 19:41Da jeg var tenåring, syntes jeg min mor var litt sær når hun kom hjem fra jobben. Jeg spilte rockemusikk på bånn guffe, – og hun gikk rett bort og slo den av, og noen ganger var hun sur og irritert på at jeg hadde det så høyt på.
Så ung og dum og uerfaren jeg var. Nå har jeg det ofte som deg.
Liselotte
4. februar 2008 at 19:09Ha ha ha… nej, selvfølgelig er de ikke bedre, Jane. Godt det kun er en overgang ;-)
Jane K
4. februar 2008 at 18:10Oh ja, kender det alt for godt…
Jeg har to drenge på 14, og tro endelig ikke de er en hujende-hattefis bedre end tøserne…
Og så deres techno-musik…. *gys*
Liselotte
4. februar 2008 at 18:09Netop Ella! Det var et rigtigt godt eksempel ;-)
Ella
4. februar 2008 at 18:08Nej, vi to fnidrer aldrig, Liselotte – der hvor vi er er, hersker der altid sådan en nærmest tyst stemning ;-)
Liselotte
4. februar 2008 at 17:55Livligt er det og roen har jeg sådan brug for, at jeg ind imellem opsøger den udenfor huset, fordi den er så essentiel, men jeg elsker jo, at de tossede tøser fnidrer, så selvfølgelig får de lov.
Jo, vi var selv sådan… engang, for det er jo forlængst gået over, det der med at fnidre ;-)
Anne
4. februar 2008 at 17:53…også her er der jævnligt venindetøsefniiiiiis..py ha …og vi var jo sådan engang selv ti hi
Bolette
4. februar 2008 at 17:52JA !!!!
kender det …
og lydene bliver værre igennem teenage årene
men nu er her næsten nogen gange for stille
pt…overvejer min 20 årige og tage nogle måneder ude på landet inden han flytter til hovedstaden til sommer …
vi kigger på små søde træhuse som så først kan være hans hjem og dernæst klinik og gæstehus
hmmm…
Men freden vil være brudt
for en tid ….
håber du er kommet udover
stilletiden …
kh B
Karen
4. februar 2008 at 17:45Ja ro må der til efter en lang arbejdsdag .Har siddet til personalemøde .Jeg har en kollega som bliver tolket ,så efter jeg har “lært dig at kende ” sender jeg dig en venlig tanke.
Ella
4. februar 2008 at 17:43Gisp, det lyder livligt, Liselotte ;-)