På mit spisebord står en buket tulipaner. De har stået der nogle dage og imens jeg har tumlet med små planer, som udsprang af det festlige bundt, en portion udlængsel og en nært forestående vinterferie.
Jeg trænger til at se nyt og jeg trænger til at komme væk. Jeg trænger til, at der smides oplevelser i rygsækken, men energien er ikke til store og uoverskuelige planer. Det er heller ikke nødvendigt.
Det er længe siden vi sidst var i Amsterdam. Mere end et år. Jeg savner den by frygteligt og egentlig havde jeg planer om at arrangere tur til Berlin eller Hamborg for at se nyt, men pludselig var jeg allerede godt i gang…
Oline var med i Amsterdam for første gang, da vi sidst besøgte byen. Det var en stor succes og det viste sig, at det var alletiders by at have en teenager med til. Der var oplevelser, som sagtens kunne deles og Oline havde en skøn tur.
Vi tog blandt andet en kanalrundfart, for den slags hører ligesom med, når man er i Amsterdam for første gang. Oline nød turen og vi endte med den smukkeste solnedgang.
Byen set fra vandet er en fascinerende samling kanaler med smukke, gamle huse og forretningsfacader, som i stedet for at skæmme bare gør turen endnu mere interessant.
Undervejs passerede vi utallige husbåde og de fængslede i den grad Oline, som frygteligt gerne ville prøve at bo på vandet, når vi en anden gang vendte tilbage til byen.
Hunde- og huspasseren står klar i kulissen, faderen er indforstået og jeg er klar.
Jeg har sendt en forespørgsel afsted. Jeg håber på, at jeg snart kan sige til hende, at vi snupper et par dage på en husbåd på Amstel, centralt beliggende i gåafstand til centrum af Amsterdam, for jeg ved, at hun vil elske det.
8 kommentarer
Liselotte
3. februar 2008 at 19:46Du kan tro, at jeg skal, Irene :-)
Slagt en hellig ko… » Det lykkedes med Amsterdam
3. februar 2008 at 19:45[…] kom beskræftigelsen. Husbåden er vores. Vi tager til Amsterdam om nogle uger. Jeg glæder mig rigtig, rigtig meget og Oline […]
Irene
3. februar 2008 at 18:46Og så sidder man her med håret i postkassen og sine vandgående vikinge amfibiekøretøjer på ‘the river Liffey’ omme i Dublin … ;-)
Elsk det, nyd det, dyrk det!
Liselotte
3. februar 2008 at 16:37Jeg trænger i den grad til at komme væk… og kan ikke forestille mig noget bedre sted :-)
Jeg tror ikke, at båden vipper skrækkeligt, Anita, men man skal da sikkert være søstærk ;-)
fisker & fernández
3. februar 2008 at 16:34Jeg får lyst til at rejse ud. Måske skulle man lige tage en pejling, og se hvilke muligheder der er… :-)
Hanne C
3. februar 2008 at 16:19Det lyder lækkert. Jeg var på lejrskole tur med Folkeskolen i sin tid. 1 uge på en båd, dør om dør, drenge og piger, det var altså sjovt……..vi så vist også lidt af Holland;)
et cetera
3. februar 2008 at 16:02Jeg håber at planerne som omfatter husbåden lykkes – men ellers får I en dejlig tur alligevel :-) Det er en vidunderlig by – altid og på alle måder!
Anita
3. februar 2008 at 15:52Jeg kan sagtens se det hyggelige i det, men for pokker, hvor bliver jeg dog også søsyg ved tanken :-/