En smule klogere

Herhjemme kan vi se Discovery. Sammen med DR2 er det vel ved at være de eneste kanaler jeg slider på. DR2 er den foretrukne, hvis jeg skal se tv om aftenen, mens jeg strikker en pind eller to og Discovery er favoritten, når jeg skal sove. Jeg bliver som regel altid en smule klogere af at smugkigge lige inden øjnene glider i.

For øjeblikket er der introduceret nyt koncept, som består i en række kortfilm, som hver især beskriver menneskeliv eller unikke kulturer overalt på kloden. Et fokuspunkt er sprog, så der berettes om forskellige, sjældne sprog, som er i risiko for at uddø.

I går var jeg på La Gomera, en af de kanariske øer lige nord for Afrikas kyst.

La Gomera er er en lille ø, som er meget frodig. Højlandet midt på øen giver plads til Europas sidste urskov med bl.a. vildtvoksende laurbærtræer og fordi øen er meget kuperet, er her udviklet et helt specielt sprog, Silbo Gomera.

Befolkningen på øen har altid boet meget isoleret og det er ikke mange år siden, at de endelig fik etableret et rimeligt vejnet, som nu gør det muligt at færdes på hele øen. Isolationen gjorde det nødvendigt at udvikle et sprog, som kunne rejse over lange afstande og sådan er det ofte med sprog. De udvikles der, hvor behovet er.

Silbo kommer af det spanske silbar, som betyder at fløjte.

Silbo Gomera er en erstatning for det talte spanske. Alle ord er konverteret til fløjt. Sproget består af 4 vokaler og 4 konsonanter, som kombineres og fløjtes i varierende frekvenser. Det er muligt at forme mere end 4000 ord med Silbo.

Silbadores er traditionelt hyrder eller andre isolerede bjergfolk, som med Silbo Gomera har været i stand til at udveksle nyt over lange afstande. Fløjtelydene kan høres helt op til ti kilometer væk, så det er et praktisk værktøj at have ved hånden og en af de mange Silbadores, som optræder i filmen fortæller også, at det viste sig at være rigtigt praktisk under Francos regime. Politifolk udsendt fra Spanien, kendte ikke Silbo Gomera og derfor kunne man, uden risiko for at blive anholdt, sagtens underholde hinanden med nyttige informationer over store afstande.

I filmen kunne man se børn, som konstant gik rundt og fløjtede, for at øve sig i det unikke sprog og det var imponerende at se to mænd stå på hvert sit højdedrag med mange kilometers afstand og kommunikere alene gennem en række varierende fløjt.

Inden jeg så den film, kendte jeg ikke Silbo Gomera, men de små kortfilm er faktisk noget af det, som gør Discovery til en skattekiste for mig. Jeg bliver hele tiden en lille smule klogere og jeg kan lide, at jeg præsenteres for historier, som ellers aldrig ville nå mig.

En fin samling godnathistorier serveret på sengekanten. Meget mere kan jeg vist ikke ønske mig.