Vanens magt er stor og det gælder også, når man fungerer som illustrator. Et godt makkerskab med et program er guld værd, så sådan et har jeg selvfølgelig også udviklet med mit yndlingstegne- og legeprogram Fireworks, som nærmest er at betragte, som en forlængelse af min højre arm.
Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af det, for vi har sammen udviklet min helt unikke streg, som afspejler mine kruseduller rigtigt godt. Det gør akkurat, som jeg beder det om. Det er udvidet med hjemmelavede små finurligheder, som gør, at jeg ved nøjagtigt hvad der skal til, når jeg sidder og arbejder.
Vaner kan også gøre sløv i betrækket, så ind imellem beslutter jeg, at jeg skal gøre lidt mere ved Illustrator, fordi det giver mig et helt andet udtryk. Jeg tager det som en udfordring til en start. Jeg begynder tålmodigt at strege op, lege, flytte lidt, farve og så går det galt, for det fungerer absolut ikke, som Fireworks. Faktisk helt anderledes og der er funktioner, som stadig er mysterier for mig, men jeg er stædig ad pommern til, når det passer mig at være det.
Jeg har besluttet mig for, at der skal laves en illustration om ugen i Illustrator. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg bliver frygteligt irriteret over ikke at beherske selv basale funktioner, så målet er at tvinge mig selv til at udvide hyacinten en anelse. Jeg er gået i gang… og det går langsomt, men det er interessant at se, at det forandrer stregen en anelse…
Målet var hende, som efter en travl morgen møder ind på kontoret med smil på læben, hektiske røde pletter på kinderne, perlekæden snorlige, nystrøget tweed og stiletter og så alligevel det der lettere febrile blik, som kan få enhver til at lade være med at spørge…
Faktisk er jeg temmelig tilfreds. Det er ikke et helt ringe resultat, når jeg skal være flink ved mig selv og jeg kan jo bare lade være med at fortælle dig, hvad jeg ikke kunne finde ud af. Så finder du heller aldrig ud af det ;-)
Jeg klør på. Jeg vil mestre begge programmer. Det er målet.
17 kommentarer
Liselotte
30. januar 2008 at 11:43Tak, Nina :-)
Nina
30. januar 2008 at 11:30Hun er simpelthen vidunderlig!!! :O)
Liselotte
30. januar 2008 at 10:50Line, ikke rigtigt, men det kunne sikkert være sjovt :-)
Fru Koch, man er vel godt opdraget ;-)
Berit, jeg må hellere tage mig sammen snart… ;-)
Berit
30. januar 2008 at 09:15Herlig! Gleder meg til jeg kan kjøpe kort fra deg:-).
kokken på blokken
30. januar 2008 at 09:13Hende der – hende kender jeg rigtig godt! Nu er jeg så tilpas velopdraget at jeg ikke nævner navne! Kram og god dag – håber du har det ok idag….
Line
30. januar 2008 at 09:05Har du mon nogensinde overvejet at lave en børnebog? Jeg ville elske at se på dine illustrationer og deres detaljer sammen med min søn.
Hilsen Line
Liselotte
29. januar 2008 at 23:58Pernille, jeg har i hvert fald tænkt mig at gøre en indsats ;-)
Lotte, det ønsker du ikke at se… ;-)
Deborah, måske virker metoden. Det kan også ende med, at jeg bliver skidesur og sylter projektet ;-)
Sifka, det tror jeg gerne ;-)
Sifka
29. januar 2008 at 23:54På et tidspunkt havde hun et barn gående hos os:)
Deborah
29. januar 2008 at 23:50Hun er bare skøn, og jeg er imponeret. Ved jo hvor mange funktioner der er i de der programmer, det er vildt! Og at mestre bare et, og følge med kræver sin kvinde! Men måden du gør det på er fin synes jeg!
Lotte
29. januar 2008 at 23:46He he, hun er sød.
Sig mig, kan du ikke lave dig selv?
Kunne da være meget sjovt at se :-)
Pernille
29. januar 2008 at 23:44Illustrator – mit alltime yndlingsprogram! Tror du vil komme til at holde af det :-)
Liselotte
29. januar 2008 at 23:15Man får altid lyst til at stryge hende over håret, bede hende sætte sig og så stikke hende en varm kop og fem minutters ro :-)
Helle K.
29. januar 2008 at 21:54Jeg er imponeret – og har set hende op til flere gange ;-)
kagekonen
29. januar 2008 at 21:47hæ-hæ… hende kender jeg og du har fanget hende på en studs ;-)
Valdemarsro.dk
29. januar 2008 at 21:47Hende kan jeg sagtens genkende, ser hende ofte på jobbet :-) Hun er rigtig sød, og jeg er som altid imponeret over dine færdigheder. -og du har ret, jeg finder aldrig ud af det, du ikke fandt ud af ;-)
Liselotte
29. januar 2008 at 21:41Det gør jeg også, Therese. Hun er så sød… og lettere febrilsk :-)
Therese
29. januar 2008 at 21:39Hi hi hi, hende ser jeg tit i bussen :-) Du har fanget hendes blik perfekt!