Hvis du vidste hvor meget jeg har glædet mig til denne kop kaffe…
En ualmindelig lang dag er endelig til ende og jeg kan se frem til en aften i familiens skød. Oline lægger op til lidt hjemmedage, for hun er godt i gang med at snige sig til en monsterforkølelse, men end ikke hendes ynk kan tage glæden ved at komme hjem fra mig. Jeg har sådan glædet mig og ingenting kan ødelægge fornøjelsen ved at sidde her med en stor kop hurtig kaffe.
Jeg har stadig ondt og måtte hjem mellem to opgaver og sluge en af mine tabletter. Jeg var smånervøs for hjemturen, fordi pillerne og bil ikke er nogen god cocktail. Ikke at det står nogen steder, men jeg kender egen reaktion og nu er jeg træt, som et alderdomshjem, men bare sådan… lettet over at være indenfor egne vægge.
Ah…
12 kommentarer
Yrsa
2. februar 2008 at 20:05Det kan jeg forhåbentlig også snart, når vi selv kan bestemme hvornår han er hjemme på besøg hos os.
Jeg glæder mig, men ved også det kræver tilvæning.
Lige nu fylder hele flytningen etc. bare al min tid og energi og jeg kan ikke tænke på ret meget andet end det. (sjovt som kroppen/sindet reagerer)
Liselotte
30. januar 2008 at 10:53Yrsa, det med ikke at sove en nat uden afbræk, det er en luksus, som du ikke har ret ofte, så jeg forstår godt, at du er træt. Jeg kan godt huske, hvordan det var. Man klarer den, fordi man skal. Bagefter opdager man, at den afbrudte nattesøvn koster på rigtigt mange fronter.
Det tog lang tid for mig, at begynde at sove “igennem”, for jeg var så vant til, at jeg var oppe et par gange om natten også, men nu kan jeg og det gør en stor forskel at have den mulighed.
Yrsa
30. januar 2008 at 09:24Pyha jeg kender det med trætheden og bilturen hjem !
Det er bare så ubehageligt, men desværre dagligt for mig. Ikke pga piller men bare pga af dårlig nattesøvn fordi knægten altid vågner en eller to gange hver nat. Folk sku vide hvordan det er at have et “spædbarn” i huset i 12 år – det trækker tænder ud.
Heldigvis slipper jeg hjem hver dag ved at klappe mig selv på kinderne synge højt eller lign. :-)
Håber snart du får det bedre med smerterne.
God bedring til Oline også!
Liselotte
29. januar 2008 at 21:13Åh ja, som det hjælper, Karin :-)
Ella, tak for velkomsten – det er fisenfløjtemig lige før jeg overvejer permanent opholdstilladelse ;-)
Ella
29. januar 2008 at 20:06Det går da i en træsko og en støvle i øjeblikket, Liselotte – velkommen i alderdomshjemmet ;-)
Og god bedring til jer begge :-)
Karin Hørkilde Jensen
29. januar 2008 at 19:55Kæreste Liselotte.
Kan det give et lille puf i den rigtige retning, hvis jeg fortæller dig, at jeg lige nu har farvning nr. 5 igang i kælderen?? Jeg håber og tror, den bliver god. Hvis den gør, sender jeg et billede til dig, så du kan tage stilling til, om DU også synes om den!!
Rigtig god bedring – osse til Oline.
Kærlig hilsen Karin
Liselotte
29. januar 2008 at 19:03Tak skal du have, Deborah :-)
Sifka
29. januar 2008 at 19:03Det kender jeg godt. Sig mig, uden at ville snage, er det gigtpiller du går og hygger dig med? Mavepine og andre gode bivirkninger??
Stakkel! Godt at vide, at vi er tættere på foråret:)
Deborah
29. januar 2008 at 18:50Kender det godt – det er SKØNT at komme hjem især sådan en dag. God bedring!!!
Liselotte
29. januar 2008 at 18:30Det var SÅ dejligt at komme hjem :-)
Johanne
29. januar 2008 at 18:20Når man har det skidt, vil man helst være hjemme. Sådan er det, så jeg forstår bestemt din lettelse. Intet er som de hjemmevante omgivelser, når man er trængt. God bedring, nyd din aften og sov godt.
Anne
29. januar 2008 at 18:12nu må du passe lidt på dig selv. Rigtig god bedring herfra