Dengang, da jeg var helt derude, hvor man næsten ikke tror, at der er vej tilbage og egentlig skulle sørge for bagværk til kaffen efter Alexanders bisættelse, var der en hjertegod kvinde, som helt uden bagtanker tog over og gav mig en gave i form af praktisk hjælp, men ikke mindst hjertevarme og rummelighed.
Siden har jeg ønsket at gøre gengæld, så Kenneth blev sendt ud på Mission Pyramide for en tid siden. Jeg havde fundet ønskerne frem i bunker af underlige, tyske salgsannoncer, sendt link til ham og så fik han ellers besked på, at han fandenfløjtemig havde af at toppe ethvert bud, der kom i nærheden af hans. Det lykkedes og for en sikkerheds skyld blev det til to.
Weinachtspyramider er ikke til at komme i nærheden af fra nye. De er frygteligt dyre, men det skulle nu ikke afholde en krejler fra at finde dem, for nok er de brugte, men de er svært skønne og jeg kender kun én, som er lige så tosset som mig og holder af skidtet. Hun skal selvfølgelig have den ene af dem.
Den store er ikke helt funktionsdygtig (Kenneth påstår, at han kan reparere den og han får lov) og forøvrigt stor som et hus, men den lille til højre er skøn og velholdt (og faktisk hele 45 cm høj, så gæt lige højden på den til venstre), så den ryger direkte i retning af Engesvang, hvis ellers Anne vil have den.
Der er omtrent et år til næste gang disse her er gangbare, så mon ikke jeg når at aflevere den personligt. Det satser jeg på, men ellers kan den bare nydes her, Anne.
Tak fordi du er den, du er.
26 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Forberedelser
8. april 2008 at 17:21[…] har husket at finde julepyramiden frem, for det er vist på tide, at den bliver afleveret. Så kan den nemlig samle støv hos Anne og […]
Liselotte
1. februar 2008 at 23:01Bettina, jeg glæder mig rigtig meget til, at den kan stilles frem med lys og møllehjul, der danser i varmen :-)
Bettina
1. februar 2008 at 22:25Jeg kommer, som sædvanligt for tiden, sent til ballet og må lige smile stort – meget stort, lisså stort som den store pyramide, for sådan en stor “djævel” har vi osse. Ikke nødvendigvis en skønhedsåbenbaring, men MIN “ikke skønhedsåbenbaring” (it takes a mother…), møjsommeligt lusket hjem fra det lokale Brørup marked, forbasket svær at pakke ned hver jul…men den SKAL op. Og stor er glæden nu, hvor vi netop har fået den sat det helt rigtige sted med spidsen nede i “hullet”, så den drejer lystigt rundt. Lysholdere med forkullede kanter etc. er ikke nogen hindring…den laver de flotteste lysmønstre på loftet!
Liselotte
29. januar 2008 at 18:28Ege, godt tip! Tak skal du have :-)
Anne, det er dejligt at vide, at jeg har gjort dig glad :-)
Anne Dyrholm Stange
29. januar 2008 at 17:59Jeg må altså bare her hen igen og igen for at nyde synet og ordene, det ryger lige i hjertekulen og bliver gemt der bag lås og slå…
Ege
29. januar 2008 at 09:19fjern lyseholderne og stil fyrfadslys nedenunder /omkring pyramiden ……….det fungere
Liselotte
29. januar 2008 at 07:59Fru Green, jeg ville så gerne vise, at jeg ikke har glemt det, hun gjorde dengang :-)
Fru Møller, det handler om at gøre et andet menneske glad og det lykkedes heldigvis – og jeg ved godt, at du ikke ville bryde dig om dem ;-)
Anglika, tal for tippene. Den lille fungerer med små lys, som dem vi kender herhjemme fra juletræerne, men den store skal sikkert bruge nogle specielle, for lyseholderne har en spøjs størrelse… og så er de garanteret umulige at finde her i Danmark. Pokkers også! ;-)
Angelika
29. januar 2008 at 07:28Lige et tip, hvis de ikke koerer som de skal : de er meget afhaengige af at vingerne sidder i den rettte vinkel, af lysenes stoerrelse ( der findes specielle pyrymidelys) og den lillebitte plastikdims, der sidder i bunden.
Foerjulhilsner
Angelika
Fr. Møller
29. januar 2008 at 02:30Jeg skal ærligt indrømme, at jeg synes, de er gyselige :-). Men det er komplet ligegyldigt, hvad jeg synes – du fandt det helt rigtige til et menneske, der i den grad fortjente det. Og det er meget værd, uanset hvad genstanden så måtte være.
Fru Green
29. januar 2008 at 00:17Der er altså noget over det tyske julepynt i træ. Jeg har nu ikke set sådanne pyramider før, så det har været et festligt kig. Tak for det.
Folk der ved at træde til med praktisk hjælp i den helt rette stund er mere værd end ord kan beskrive og jeg kan godt forstå at du gør noget ekstra for at udtrykke taknemligheden.
Liselotte
28. januar 2008 at 22:40Henriette, de er skiftet ud med noget endnu billigere; kinesisk arbejdskraft ;-)
Tina, disse her er tyske… og skønne :-)
Hanne, det er godt at høre, men dæmper hun sig ikke indenfor de næste ti minutter, må du gerne true hende med at inddrage skidtet ;-)
Hanne
28. januar 2008 at 22:35Du er da sød, Liselotte :) Vi kan høre Anne juble helt over i Skægkær :)
Tina Poulsen
28. januar 2008 at 22:28Iih hvor er de fine :) Jeg har aldrig set sådan nogen før. Kun udført i metal med klinke klanke…..
Sådan een har jeg… men de der, de er da bare SÅ spændende!!! :)
HenrietteB
28. januar 2008 at 22:26De er vildt flotte og sjove!
Men jeg undrer mig – hvorfor kinesertema?
Hva’ hulan blev der af ham det bette jesusbarn og den fattige jomfru, som fik for lidt i løn?
*G*
Hverken fugl eller fisk … » ØR AF LYKKE…
28. januar 2008 at 21:58[…] lige dette her, så bliver det sgi ikke meget […]
Liselotte
28. januar 2008 at 21:53Skønt at læse, at du kan lide den, Anne :-)
Ja, det er dejligt at kunne glæde engang imellem :-)
Helle K.
28. januar 2008 at 21:48Hvor er det dejligt, at du kender Anne og at Anne er sådan et varmt og favnende menneske. Der er mennesker som udfylder en plads uden de store armbevægelser og ikke behøver tak, sådan et menneske tror jeg, at Anne er… men det er en smuk tanke, at du vil opfylde et af hendes ønsker, bare fordi hun er Anne. Det var dejligt, at læse dette livsbekræftende indlæg – på trods af den sorg du var midt i, da det hele foregik for 1 år siden.
Deborah
28. januar 2008 at 21:17Nu kender du så flere, der godt kan lide – deriblandt mig! Dejligt at kunne glæde en dejlig veninde, og det kan jo læses, at hun er ovenud begejstret – dejligt både for hende og de glade givere – så bliver det ikke bedre!
Ege
28. januar 2008 at 21:15Hva pokker ………….jamen dem holder vi osse meget af og har tre styk her i huset .
Svære at opdrive og de orginale er helt vimmer dyre
Irene
28. januar 2008 at 21:02Ariiiiijh! Jeg er lige szmeltet! Helt og aldeles! Lige i øjet sidder den! Flot, godt gået Kenneth!!!
Anne Dyrholm Stange
28. januar 2008 at 20:49GISP!!!!
Hvor er det bare fantastisk, du er så sød, er du, tusind tusind tak!
At du så oven i købet rammer lige nu i disse minutter, hvor jeg har måtte ta’ mig en kæmpe tuder, fordi jeg er kommet til at udfordre livet lige i overkanten, det gør bare det hele ekstra godt…
Åh, hvis du kunne se mig juble og tumle rundt her i alrummet med armene over hovedet og det største store smil klistret på femøren, ikke kønt men helt sikkert underholdende!
Jeg kommer snart, gør jeg, hvis i ikke når herned først, for jeg er da nødt til at prøve pyramiden snart, kan da under ingen omstændigheder vente til det atter bliver december…
Af hjertet tak, du skønne mø, og også til dig Kenneth, der har været sendt ud i verden for at hente hjem!
I er for skønne, og hvor er jeg heldig, at i er en del af mit liv, heldig heldig…
Ella
28. januar 2008 at 20:39Anne, er Anne og hun er helt speciel. Hun bliver så glad, Liselotte :-)
Liselotte
28. januar 2008 at 20:32Vel er hun så, Frida :-)
Fríða
28. januar 2008 at 20:18det må være en gave liiiige i öjet til Anne! hun er altså noget helt specielt, den dame.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
28. januar 2008 at 20:11Det ER hun, Anita :-)
Anita
28. januar 2008 at 20:08Aiiii, de er da fantastisk festlige!
Så holdt min fornemmelse for Anne altså stik, kan jeg forstå på hele indlægget. Jeg var temmelig sikker på, at hun er/var noget ganske specielt :o)