En skovtur og så skulle de være hjemme. Jeg kan lide dem. Jeg kan lide det enkle.
Jeg kan lide naturfarver i min bolig og faktisk er der ikke mange farver i mit hjem. Måske er der endda forbavsende få, når man ellers tænker på de farveorgier jeg gerne konstruerer, men sådan skal det helst være. Forholdsvist enkelt.
Åhh, sådan nogle knager havde vi også, da jeg var barn.
Vi havde også nogle, der var lavet af juletræstoppe, afbarkede og hængt op i en lædersnor, lige til at tørre strømper på.
Gad egentlig vide, hvad der blev af ‘sokketræerne’…?
De er bare rigtig fine.
Lavede nogle for et par år siden med en 3. klasse. Det var nu ikke min egen idé… men fandt det i snitteleksikonet hos “Skoven i skolen” – http://www.skoveniskolen.dk/de.....038;a=1160
Det var rigtig hyggeligt og meget brugbart, også i klasseværelset, hvor nogle af dem blev hængt op.
Jeg husker dengang, jeg første gang skulle bo helt alene. Uden barn. Når folk kom på besøg, var deres første udtryk, at jeg boede enormt spartansk og det gjorde jeg måske også, men jeg havde ikke det store behov for at fylde hjemmet med alverdens “overflødigt” pingelpangel.
Jeg havde brug for de bare vægge og de rene linier, så jeg kunne tænke i fred og ro over livet og hvad jeg egentlig ville med det, uden at skulle “distraheres” af farverigdom.
Men tiden ændrer sig og det gør behovene jo også. Nye veje viser sig og idag finder jeg ro på en lidt anden måde end dengang, men jeg elsker stadig det hvide og det enkle – med lidt farveklatter hist og pist :o)
Sikke en fin ide :-) Tak.
Jeg er også mest til både naturmaterialer og naturfarver. Det er yderst sjældent der sniger sig farver ind i hjemmets indretning,- lidt pasteller går lige an :-)
Ha en rigtig god dag Liselotte
de kunne også nemt finde vej ind i mit hjem;o) i entreen, på ungernes værelse, på badeværelset – ja selv ind i min hule, hvor de kunne holde målebånd og sjaler;o)
tak for endnu et inspirerende indlæg;o) Takket være dig, er jeg nu kommet igang med at strikke igen;o)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
11 kommentarer
Karin Hørkilde Jensen
28. januar 2008 at 17:34Ih, det er jo “Peddersen og Findus”-knager. Sådan nogen har jeg også – de er bare malet hvide. Ligesom stort set alt andet her i huset!!!
Lotte
28. januar 2008 at 14:12Åhh, sådan nogle knager havde vi også, da jeg var barn.
Vi havde også nogle, der var lavet af juletræstoppe, afbarkede og hængt op i en lædersnor, lige til at tørre strømper på.
Gad egentlig vide, hvad der blev af ‘sokketræerne’…?
Mette
28. januar 2008 at 14:08De er top smarte og dejlig anderledes .. så længe det nu varer når vi alle nu fristes til at lave det samme :-)
Johanna
28. januar 2008 at 14:01De er bare rigtig fine.
Lavede nogle for et par år siden med en 3. klasse. Det var nu ikke min egen idé… men fandt det i snitteleksikonet hos “Skoven i skolen” – http://www.skoveniskolen.dk/de.....038;a=1160
Det var rigtig hyggeligt og meget brugbart, også i klasseværelset, hvor nogle af dem blev hængt op.
Sofie
28. januar 2008 at 12:54Skønne knager. Er det dig selv der er så ferm på fingrene? Jeg er imponeret!
Kathrin
28. januar 2008 at 12:49Ahh…. deilig bilde.
Madame
28. januar 2008 at 12:01Dine knager er sjove og meget smukke. Jeg holder også meget af naturfarver og -materialer i vores hus ;-)
Liselotte
28. januar 2008 at 09:08Mitte og Gitte, de er smukke, så enkle de er. Vi må i skoven :-)
Anita, med tiden ændrer vi os og dermed også det vi omgiver os med. Det afspejler jo oftest os :-)
Anita
28. januar 2008 at 09:02Jeg husker dengang, jeg første gang skulle bo helt alene. Uden barn. Når folk kom på besøg, var deres første udtryk, at jeg boede enormt spartansk og det gjorde jeg måske også, men jeg havde ikke det store behov for at fylde hjemmet med alverdens “overflødigt” pingelpangel.
Jeg havde brug for de bare vægge og de rene linier, så jeg kunne tænke i fred og ro over livet og hvad jeg egentlig ville med det, uden at skulle “distraheres” af farverigdom.
Men tiden ændrer sig og det gør behovene jo også. Nye veje viser sig og idag finder jeg ro på en lidt anden måde end dengang, men jeg elsker stadig det hvide og det enkle – med lidt farveklatter hist og pist :o)
Gitte
28. januar 2008 at 08:53Sikke en fin ide :-) Tak.
Jeg er også mest til både naturmaterialer og naturfarver. Det er yderst sjældent der sniger sig farver ind i hjemmets indretning,- lidt pasteller går lige an :-)
Ha en rigtig god dag Liselotte
Mitte
28. januar 2008 at 08:50de kunne også nemt finde vej ind i mit hjem;o) i entreen, på ungernes værelse, på badeværelset – ja selv ind i min hule, hvor de kunne holde målebånd og sjaler;o)
tak for endnu et inspirerende indlæg;o) Takket være dig, er jeg nu kommet igang med at strikke igen;o)
ha en dejlig dag
Mitte