Jeg har allernådigst fået en plads i sofaen, foran tv’et. Jeg skal være stille, forholde mig fuldstændigt roligt og ikke hele tiden spørge, hvornår vi skal spise.
Jeg er fuldstændig ligeglad, bare jeg må sidde i den ene ende af sofaen med tæerne under uldplaiden og strikketøjet mellem fingrene. En lille, forsigtig klud er i sin vården.
Lappeveika, det lyder som om, du bor helt deroppe, hvor der er åbne landskaber og det kan til tider virke næsten skræmmende. Jeg er ked af, at du har fået triste tanker, men jeg håber de vender denne formiddag, så du igen kan nyde søndagen :-)
Valdemarsro og Karen Marie, jeg er vist fanget nu. Jeg sidder der i aften ;-)
Det lyder helt ligesom herhjemme :-D -jeg læste blad, surfede og råhyggede i tavshed. Men de sidste 10 minutter blev jeg grebet, og trak nærmest ikke vejret de sidste 2 minutter ;-)
Måske jeg også gider se med i morgen… Det tror jeg nok
Jeg er også stille. Ute er det stille, vindstille. Inne er stillheten til å ta og føle på. Jeg bor langt mot nord og ute ved kysten. Det er så stille at det er ubehagelig til tider. Nå er det rødvin i glasset, levende lys på bordet og strikketøy i fanget. Jeg har fått noe å tenke på. Noe trist. Tiden går ikke, den kommer…. Heldigvis!
Vel vandt vi og jeg endte da også med at sidde og holde vejret til sidst. Jeg glemte helt strikketøjet og tror også, at jeg ind imellem var temmelig højrystet ;-)
Og tænk engang, der er faktisk nogen, der slet ikke ser det! Mig f.eks. og jeg skal da så ikke være stille el. noget – det har også sine fordele at være single – nogengange! ;-)
Vi er i samme båd… Det med at skulle være stille gælder åbenbart ikke for alle – min hustru råber indimellem temmelig højlydt, nogle gange lyder det vældig positivt, andre gang bestemt ikke….
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
14 kommentarer
Liselotte
27. januar 2008 at 10:47Lappeveika, det lyder som om, du bor helt deroppe, hvor der er åbne landskaber og det kan til tider virke næsten skræmmende. Jeg er ked af, at du har fået triste tanker, men jeg håber de vender denne formiddag, så du igen kan nyde søndagen :-)
Valdemarsro og Karen Marie, jeg er vist fanget nu. Jeg sidder der i aften ;-)
Madame, jeg er meget heldig :-)
Mette, det bliver det! :-)
Mette
27. januar 2008 at 10:24Hi hi .. spændende senere i dag hva :-)
Madame
27. januar 2008 at 08:28Du er da en ‘heldiggris’ at kunne sidde og vente på maden. Og din ventetid ser bare så hyggelig ud på billedet.
Karen Marie
26. januar 2008 at 22:25uuuuuu…. man er da næsten nødt til at følge med i morgen…
Valdemarsro.dk
26. januar 2008 at 22:18Det lyder helt ligesom herhjemme :-D -jeg læste blad, surfede og råhyggede i tavshed. Men de sidste 10 minutter blev jeg grebet, og trak nærmest ikke vejret de sidste 2 minutter ;-)
Måske jeg også gider se med i morgen… Det tror jeg nok
Lappeveikja
26. januar 2008 at 20:07Jeg er også stille. Ute er det stille, vindstille. Inne er stillheten til å ta og føle på. Jeg bor langt mot nord og ute ved kysten. Det er så stille at det er ubehagelig til tider. Nå er det rødvin i glasset, levende lys på bordet og strikketøy i fanget. Jeg har fått noe å tenke på. Noe trist. Tiden går ikke, den kommer…. Heldigvis!
Liselotte
26. januar 2008 at 20:01Vel vandt vi og jeg endte da også med at sidde og holde vejret til sidst. Jeg glemte helt strikketøjet og tror også, at jeg ind imellem var temmelig højrystet ;-)
Lene
26. januar 2008 at 19:56Ja her i huset er JEG stille, men jeg kunne ikke koncentrere mig om strikketøjet ;-)
Anne
26. januar 2008 at 19:51Vi vandt jo…så i morgen må du nok være stille igen??? py ha hvor vi dog råbte her i huset….
Deborah
26. januar 2008 at 19:34Og tænk engang, der er faktisk nogen, der slet ikke ser det! Mig f.eks. og jeg skal da så ikke være stille el. noget – det har også sine fordele at være single – nogengange! ;-)
Claus
26. januar 2008 at 19:23Vi er i samme båd… Det med at skulle være stille gælder åbenbart ikke for alle – min hustru råber indimellem temmelig højlydt, nogle gange lyder det vældig positivt, andre gang bestemt ikke….
Helle K.
26. januar 2008 at 18:59Shhhhh Liselotte :-)
Helle K.
26. januar 2008 at 18:58Heja Danmark ;-)
et cetera
26. januar 2008 at 18:12Uh, det ser ud – og lyder – utroligt hyggeligt! Nogle gange kan man ligefrem blive taknemmelig for at blive “pålagt” tavshed, ikke :-)