En rodet dag…

Der er dramatiske skift i vejret og det ene øjeblik er her lyst med dejlig solskin i det næste så mørkt, at lyset må tændes. Indenfor kan blæsten også mærkes, for vi bor i et gammelt hus med utætheder her og der, så Oline har valgt at forskanse sig under dynen, hvor hun ligger og nyder teenagerens privilegium, at snue den halve dag væk…

Hun er fuldstændig upåvirket af vejret, bare hun har sin computer, så kontakten til omverdenen kan vedligeholdes. Det var værre for nogle timer siden, da det eneste der duede herhjemme var stearinlysene…

Det er sundt at blive mindet om, hvor afhængig man er af en bekvemmelighed som elektricitet. Når der kun er stearinlys, er der mildt lys at spise mad ved, mens man kan underholde sig med en bog, hvis ellers man sidder tæt på flammerne.

Selv Oskar har ingen lyst til udeliv og kigger undrende på mig, når jeg spørger, om vi skal gå en tur. Ikke om han skal udenfor en dør. Han gemmer sig inde hos Oline, under dynen og lader som om, han ikke er her. Han er en tøsedreng, men det ved jeg jo.

Jeg vasker i stedet en maskinfuld tøj og kommer pludselig i tanke om, at jeg egentlig havde en idé om at se nogle af alle de gode film, som ligger og venter inde i stuen.

Fordi formiddagen blev helt anderledes end planlagt, er dagen blevet skudt i sænk og jeg går tredive gange rundt om mig selv i stedet for at finde ro i, at der ikke er noget, som skal nåes i dag.

Om et øjeblik vil jeg finde roen til en hurtig oprydning, brygge en kop te, finde sokkerne frem og tænde stearinlysene i stuen.

Når det er gjort, kommer Kenneth sikkert hjem og insisterer på, at jeg hjælper med at tømme dybfryseren. Det ville passe helt i tråd med resten af min dag, som tilsyneladende ikke skal indeholde noget af det, jeg oprindeligt havde en idé om.

Nogle gange er den slags dage sunde. I dag gider jeg bare ikke…