I vindueskarmene i stuen hensygner orkideer. Jeg er ikke god til at passe dem. Jeg glemmer at vande, fordi det er så lidt og så sjældent. De er ligeglade.
Lige nu blomstrer de livligt. Det har de gjort længe på minus vand og minus kærlighed. Den slags er til at have med at gøre.
Denne her er næsten skræmmende, når man kommer rigtigt tæt på og jeg har stadig et lidt ambivalent forhold til dem, for helt smukke synes jeg ikke, at de er. Lige når de blomstrer er der sjov at kigge på, men ellers…
Jeg nænner heller ikke at skille mig af med dem og der ligger en skjult udfordring i at få dem til at vise deres pragt, men jeg glemmer altid at samle handsken op. Jeg fortjener slet ikke det her.
15 kommentarer
dan espensen
25. februar 2012 at 20:41vi har masser av orkider her hjemme og de passer stort sett sig selv. vi får nye blomstringer flere gange i året, sidst hadde vi en som fikk 36 blomster på første nyblomstring, virkeligt et vakkert syn. vi klipper dem ned til tredje hakk på den ferdigblomstret stilk fra potte og opp… 1 gang i måneden setter vi dem i vann i 12 timer i kjøkkenvasken og ellers så gir vi dem en litten skvat vann 1 gang i uka itj mer en der er plats te i et eggeberger…. så enkle er de å ha med å gjøre men itj la dem stå i solen å koke om sommeren d liker de itj mye av nei….det er den vakkerste plante som finnes og det er noe stort å få dem te å blomster år etter år å vite at et er dit arbeite som gjør dem så vakkerer…..
Liselotte
26. januar 2008 at 00:53Birthe, der er sikkert også noget at forskrækkes over ved de hvide ;-)
Tak, Anne Marie – og du skal være hjertelig velkommen :-)
Anne Marie
25. januar 2008 at 21:50For noen nydelige blomsterbilder! Her må jeg komme innom oftere :-)
Birthe S
25. januar 2008 at 19:27Jeg syntes godt nok de orkideer ser uhuggelige ud på så nært hold og med “ET – kom hjem”, er det lige før man bliver bange.
Så jeg holder mig til de hvide.
Men måske skulle jeg lige studere også dem.
Liselotte
22. januar 2008 at 21:59Lene og Stine, I har en dejlig fantasi – jeg kan også se ham :-)
Susanne, det kunne tænkes, at det er en overlevelsesstrategi. Det er en fin teori, som passer strålende med den manglende pasning. Smukke er de i hvert fald :-)
Susanne H. Sørensen
22. januar 2008 at 21:55Liselotte, måske er den slags taknemmelige?! ;-) Jeg har fået to helt magen til, – “passer” dem som dig, – og trods det, har begge været storblomstret siden før sommerferien ! Den ene med hele 32 blomster, da den var på sit højeste!
– Måske en “overlevelsesstrategi”, – for med alle blomsterne får de nok lidt mere opmærksomhed, trods alt ! :-)
Og jeg er faktisk også kommet til at synes om dem !
Held og lykke til datteren i morgen, når hun skal sidde sig i frisørstolen for første gang ! ;-)
Stine
22. januar 2008 at 20:09Haha, det kan jeg også ;)
Lene
22. januar 2008 at 19:14Jeg kan se en lille alien på det nederste billede ;-)
Liselotte
22. januar 2008 at 16:53Irene, det naturen byder ind med er oftest det, som giver allermest glæde, så du er et heldigt menneske :-)
Irene
22. januar 2008 at 16:50Jeg kan bedst lide dem der ikke er for brølens i farverne … Jeg har ingen og jeg får nok heller ingen. Det er ikke liiiige orkideer den lokale grønthandler gør i. Faktisk gør han slet ikke i blomster og der er mange km til nærmeste blomsterbiks. Nej, jeg nøjes med det lysegrønne udenfor vinduerne, hvor mine forårs cyclamen blomstrer for første gang … Og de vilde violer står på spring.
Liselotte
22. januar 2008 at 16:29Vel har du så, Stine – og god tur :-)
Stine
22. januar 2008 at 16:09@Liselotte: Nu vil jeg cykle ind til Boulevarden og studere Noro garn, måske jeg falder over en orkidé på vej hjem – jeg har vist fortjent det ;)
Liselotte
22. januar 2008 at 16:00Stine, er man glemsom, er de ideelle ;-)
Ella, de er smukke – og man holder jo af dem, når de blomstrer :-)
Ella
22. januar 2008 at 15:54De er da fantastiske, Liselotte :-)
Nu har jeg endelig lært at holde af dem. For 5 år siden, brød jeg mig ikke om dem. Nu kan jeg ikke få nok ;-)
I weekenden købte jeg hvide til både mig selv og Mette. Hun skal lære at have dem. Det der, med at glemme pasning og vanding, holder de vist mest af. For meget vand er sikker død.
Stine
22. januar 2008 at 15:52Jeg er så dårlig til at huske blomstervandingen. Sidste år til jul fik vi flere selvvandende potter fra Eva Solo, de er et hit. Måske jeg også skulle vove en orkidé, min veninde påstår også at de er nemme at passe.