Jeg kom afsted på arbejde. Jeg havde det sjovt, spændende og givtigt, så det var slet ikke så tosset endda, sådan at hive sig selv op ved hårrødderne. Jeg er brugt for i dag, for hjernen har arbejdet på højtryk hele dagen, men det er dybest set vældigt tilfredsstillende, at være lykkedes med noget, som forekom helt urealistisk i morges.
Jeg kørte hjem i solskin. Udsigten ud over mark og ås bar præg af årstiden og der kan være smukkere, men ikke desto mindre var det helt fantastisk med en tur ned gennem det nordlige Danmark med god musik i ørerne og baghjul til kollegaen, som var kørt et stykke tid før mig. Hun er fornuftig. Jeg er mindre fornuftig.
Nu mørkner det udenfor. Jeg synes lige, at jeg er kommet hjem. Mørkt var det i morges og mørkt er det, når jeg kommer hjem. Jeg hader, at der ikke er lys nok lige nu, men det varer ikke længe.
Til gengæld bliver jeg aldrig træt af tusmørke…
15 kommentarer
Liselotte
21. januar 2008 at 19:59Lene, det er rigtigt dejligt :-)
Sifka, den må være smuttet, den kommentar. Ha’ selv en dejlig aften :-)
Sifka
21. januar 2008 at 19:39Jeg synes, at jeg lagde en kommentar? Noget med at holde af mørkning osv., men ved du hvad – pyt, ha´en dejlig aften:)
Lene
21. januar 2008 at 19:19Godt du nu er hjemme og kan slappe af med lidt te og godt selskab :-)
Liselotte
21. januar 2008 at 18:57Det gjorde du da i den grad… dit uopmærksomme menneske ;-) – lige før Brønderslev såmænd :-)
My
21. januar 2008 at 18:56hva´ pokker fik jeg baghjul af dig…..
Det var da vist en halv “morfar” bag rattet fra mig :-)
Liselotte
21. januar 2008 at 18:32Jeg er fuldstændigt smadret nu. Jeg har det ikke for smart, men måske helt uden grund, for der er ikke noget, at sætte fingeren på. Bare sådan noget ubestemmeligt utilpashed, men det går vel over igen ;-)
I aften er der ingen planer. Jeg skal bare slappe af… og sove… :-)
Olines
21. januar 2008 at 18:09Godt du kom gennem dagen! Jeg håber du nu kan nyde en rolig aften og lade op til endnu en dag imorgen.
Ella
21. januar 2008 at 18:06Nogle gange bliver man ganske overrasket over, hvad der viser sig at være i ressourceposen, når man får set efter ;-)
Jeannette Mariae
21. januar 2008 at 18:05Det var så fint at høre, at du har haft en dejlig dag ;-)
Gitte
21. januar 2008 at 17:57Husk at dagen er taget til med næsten 1 time… det er sg da alligevel noget….!
Gitte
21. januar 2008 at 17:22Tak for inspiration……… ;-)
Anne
21. januar 2008 at 17:17Det er en balance det her med at hive sig op ved hårrødderne ikke? nogle gange tager man afsted og det var godt,,,andre gange tager man afsted og skulle have været blevet hjemme…
Men tusmørke, sterarinlys og en god kop te…det er ikke det værste :-)
et cetera
21. januar 2008 at 17:14– og så træsilhuetter af den fineste slags – dem kan man heller aldrig blive træt af :-) Det var godt, at du kom helskindet gennem dagen.
Liselotte
21. januar 2008 at 17:11Vel kan det så, Solsikkens-Sang :-)
Solsikkens-Sang
21. januar 2008 at 17:09Smuk himmel – ja, tusmørke kan også være utroligt smukt :-)