14

Snart kan jeg igen…

Bogmærkerne

Mine bogmærker holder fri. De hænger lige ved siden af mig og minder mig om, at der var engang, hvor jeg altid havde mindst én god bog i gang. Lige nu er der ingen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har svært ved at koncentrere mig om at læse.

Posttraumatisk stress lyder dramatisk, men vi er en familie, som er ramt noget så eftertrykkeligt og selv godt et år efter Alexanders død, trækker det sidste år af hans liv lange og seje spor. Ét af dem er min manglende evne til at fokusere med mellemrum. Der skal uhyggeligt lidt til, at udefrakommende ting spolerer min evne til at disponere, tænke strategisk og i det hele taget overskue. Så må jeg fravælge bøgerne til fordel for noget andet, som ikke kræver koncentration. Sådan er det for øjeblikket, hvor jeg i stedet koncentrer mig om små, overskuelige projekter. Jeg gør det uden ærgrelse. Jeg ved nemlig, at det igen vender og tiden til gode bøger vender tilbage. Jeg kan slet ikke vente.

Du vil sikkert også kunne lide