34

Noro på udsalg

Jeg var heldig og nåede udsalget hos Stash Fine Yarns, så der blev bestilt Noro i rigelige mængder. Da jeg kom hjem, lå pakken og ventede på mig og garnet er så smukt.

Nedenfor ligger 10 nøgler Noro Silver Thaw. Jeg glæder mig til at få taget hul på dem.

Noro Silver Thaw

Jeg tænker en kort cardigan i stil med de tidligere, jeg har strikket, for de hænger på mig konstant. Det skulle lige række med nøglerne her.

Noro Silver Thaw

Jeg bestilte også noget Noro Blossom, men de har pakket det forkerte garn til mig, så i stedet for to nøgler Blossom, ankom der to nøgler Silver Thaw i en anden farve.

Jeg skyndte mig at skrive til dem, så de sender Blossom i dag og de to nøgler Silver Thaw, kan jeg betragte som en foræring, fordi de har lavet en fejl. Det skal de så være velkommen til en anden gang også, når servicen er sådan skruet sammen.

Garnet brænder i min lomme, men armene vil ikke være med, så jeg må nøjes med at beundre det lidt endnu, men snart…

Du vil sikkert også kunne lide