Madame har en tidsmaskine stående. Hver eneste gang hun passerer den, kastes hun tilbage i tiden og mindes en dejlig dag i selskab med sin mor.
Det er sjovt med ting, som rummer historie og kan sende os tilbage i tiden. De fleste af os er heldige, at have en ting eller to, som har den egenskab. Måske er det et par bukser, som minder os om en fest for længe siden, en kop, som gør, at vi husker en bestemt episode eller noget helt tredje.
Jeg har en blandt andet en kaffedåse. Den stammer fra min farmor og farfars hjem og hver eneste gang, jeg tager den ud af skabet, er jeg tilbage i deres lille, men hyggelige køkken inde i Dannebrogsgade. Jeg kan smage det hjemmebagte sigtebrød med sukkerdrys og høre deres stemmer. Det er dejligt.
Kaffedåsen er fra Jie Johnsons keramiska fabrik i Gantofta og designet i 50’erne, hvad man ikke er det mindste i tvivl om, når man ser den. Den er meget tidstypisk med sine stregtegninger og farver.
Anita Nylund har designet og Kaffekvarnen er fra en serie, som hed Vår lilla Stad. Den indbefattede stort set alt, hvad man kan komme i tanke om. Der var f.eks. Frits Friska Fisk, Majas Mejeri og Söta Susies Syltbod, så der var en krukke til næsten ethvert formål.
Krukkerne stammer som sagt fra en serie, som tilmed er nummererede og min kaffebeholder er nummer 2/22. Det er morsomt at spekulere i, hvor pokker mine bedsteforældre havde krukken fra, for de var ikke specielt interesserede i kunsthåndværk, men min farmor havde en fin fornemmelse for farver og design, så måske hun bare har syntes, at den var smuk. Det er jo så absolut grund nok til at have den stående på hylden.
I dag sælges Anita Nylunds serie antikvarisk. Det er ikke store summer de sælges for, men selvom det skulle være tilfældet, ville jeg aldrig skille mig af med farmors kaffedåse. Jeg elsker, at den minder mig om dengang, da jeg sad i det varme køkken og delte gode historier med mine forlængst døde bedsteforældre.
12 kommentarer
Maria
17. januar 2008 at 20:48Så morsomt å se ! Jeg har også Majas meieri, den hadde vi smør i hjemme hos oss da jeg var barn. Angående nummerering så står det 21/2 under min, har ikke tenkt over at det kan være en nummerering men det er det kanskje??
Hanne
17. januar 2008 at 19:57Hvor sjovt, den havde min mor også og jeg har lige bedt hende se efter, om den stadig står i gemmerne et sted. Jeg er Confetti-fan og min mor havde i sin pure ungdom sorte thekopper med det hele, men ak, de er gået heden for længst
Sifka
17. januar 2008 at 19:38Skønt! Jeg har Maja Mejeri, som har mistet låget, og jeg er vild med de gamle svenske ting fra min barndomstid. Min mormor og morfar kom fra Sverige, så der var meget svensk service i familiens køkkener. Engang vidste jeg, hvad nummerkoderne stod for, men det har jeg glemt igen.
Liselotte
17. januar 2008 at 18:41Inge, de småkøkkener har lagt plads til mangt og meget – og det var hyggeligt at være vidne til :-)
Anne, det er dejligt at have den slags minder :-)
Anne
17. januar 2008 at 17:37Åh hvor jeg glæder mig til at pakke mine flyttekasser ud, for der har jeg jo mine tidsmaskiner pakket ned, og NU glæder jeg mig snart til at se dem igen….min mors ( ikke forsølvede) barnesko og min mormors lille porcelænspige…længes ligesom mange af os længes efter foråret:-)
Inge
17. januar 2008 at 16:57Hvilken herlig kaffedaase! Mine bedsteforaeldre boede i Istedgade, ikke langt fra Dannebrogsgade, og ogsaa deres koekken var lille. Men der var ikke graenser for hvad der blev lavet i det lille rum, som mange nu om dage ville foele var for trangt til at man kunne udfolde sig.
Liselotte
17. januar 2008 at 15:32Det er jo en sjov stafet, som er svær at lade ligge, når man er en samler, Madame ;-)
Anne, jeg er også ret god til at spotte det derude. Jeg elsker også de gamle ting fra 50’erne. De er skønne og svært anvendelige – og snart må vi vel på jagt :-)
Anne Dyrholm Stange
17. januar 2008 at 14:42Hvor er den bare fin, den kunne sagtens ha’ haft en plads i mit køkkenskab :-)
Jeg elsker sådanne 50’er keramik-ting, og er faktisk ret sej til at spotte dem på loppemarkeder. Måske man snart skulle drage ud i landet og finde sådan et, man kan jo få stærke abstinenser, når man lige kommer i tanke om en hengemt hobby…
Madame
17. januar 2008 at 14:40Hvor er det dejligt, hvis stafetten kan brede sig, Liselotte – og det var spændende at se din smukke kaffedåse med den specielle historie.
Liselotte
17. januar 2008 at 13:52Det var en rigtig hyggelig stafet og vi er vist mange “samlere”, som kan prale af at have en ting eller to. Det er dejligt at have ting, som rummer gode historier :-)
Frk. Vestergaard
17. januar 2008 at 13:49Ja – det var en rigtig hyggelig stafet. jeg har også en tidsmaskine. Rent faktisk har jeg flere – sentimental er man jo. Men en af de mest skattede er en lille samling af krydderi-dåser, der engang stod i min mormors køkken. De minder mig om trygge og varme dage i hendes køkken for snart længe siden.
Lotte
17. januar 2008 at 13:27Det var en hyggelig stafet, hun gav op hende Madame :-)