Jeg kan slet ikke blive træt af dem, så lige nu er de allevegne i mit hjem. Hvide og blå er dem, der er flest af. Jeg kan bedst lide de farver, men jeg er ikke kræsen i en snæver vending…
De dufter af forår, synes jeg. De dufter af, at der om ikke alt for lang tid, kommer en periode med spirer, lysere tider og mildere vejr.
Jeg kan lide, at man nu kan få dem afskåret, for en buket er smuk og overdådig og jeg føler mig rig, når jeg har et par stykker af dem. De får lov til at sprede sig over hele huset, så nogle står tæt, mens andre står med luft i små glas. Duften kan sagtens spredes af én hyacint, så det er ikke nødvendigt med mange, for at få forårsstemning indenfor.
På torvet plejer jeg at kunne få dem billigt, men det er længe siden, jeg sidst har været derinde. På lørdag vil jeg gerne forbi. Jeg vil hente jordens frugter, for det bedste lige nu er de ovnbagte rodfrugter, som næsten er fast bestanddel af aftensmåltidet herhjemme.
Jeg kunne godt falde over en hyacint eller to også…
Om et øjeblik er det ikke længere sæson, så det er med at nyde dem lige nu. Jeg gør mig umage med netop det. Uhm.
16 kommentarer
Liselotte
18. januar 2008 at 13:19Moster Tulle, det er godt, at hylderne bugner med dem for øjeblikket :-)
Moster Tulle
18. januar 2008 at 09:04Åh, hvor er de smukke – kan simpelthen dufte dem lige ud fra billedet. Jeg må vist ned og have fat i nogle flere, måtte lige smide sidste læs ud i går. Det er absolut en af yndlingsblomsterne….
Liselotte
18. januar 2008 at 07:34Sådan er smag og behag heldigvis så forskellig – jeg elsker duften :-)
/many
17. januar 2008 at 23:53Jeg købte tre i hver sin farve plastikpotte: Hvid, lilla og lyserød og stor var fornøjelsen, da farverne også viste sig på blomsterne – og de matchede potterne.
De står i opgangen nu. Ældsteøglen nægtede at være i samme rum som dem: “Her lugter fesent, mor! Som om en flok bøsser er flyttet ind!”.
Nu går jeg ikke lige og snuser mig frem til andres seksualitet, men jeg må give barnet ret i det fesne, også selvom jeg mere kommer i tanke om Illums parfumeriafdeling.
Liselotte
17. januar 2008 at 22:36De dufter skønt og farven er smuk. Jeg nyder dem i fulde drag og Ella, som er på visit, har ikke klaget over duften endnu ;-)
Olines
17. januar 2008 at 21:28Det er lige før jeg kan dufte din smukke hyacinter!
MrsCute
17. januar 2008 at 21:25De er bare SÅ smukke. Desværre får jeg den ondeste hovedpine af at være i nærheden af dem, men på billeder gør de heldigvis ingen skade, så der kan de nydes i fulde drag. Tak for at del dem med os :-)
Bloglæsning og Blomstershopping | Valdemarsro.dk
17. januar 2008 at 21:00[…] er vild med hyacinter og efter et kig herinde, så måtte jeg have nogen af de smukke blomster med […]
Museumsmosteren
17. januar 2008 at 19:13Uhmmmm! Det er lige før jeg kan dufte dem bare ved at se billeder.
Liselotte
17. januar 2008 at 19:08De dufter i hele huset og jeg elsker det, men i haven har jeg dem ikke -kun et par stykker, som er temmelig forkølede og triste, men så kan de heldigvis nydes i nabohaverne ;-)
Jeannette Mariae
17. januar 2008 at 18:14Ja, de er bare så vidunderlige. Det var svært at vælge farve, da jeg købte mine for et par dage siden. Men valget faldt på de rosa nuancer. Farverne var en inspiration fra de tidligste morgenstråler, der faldt ud over vores lille gårdsplads, som et livgivende varmende tæppe. Det var så smukt. Fårerne kaldte på mad og en lille spætte bankede løs på et træ, mens skovduen muntert istemte med sin specielle monotone sang.
En dejlig aften til dig, Liselotte ;-)
Anne Dyrholm Stange
17. januar 2008 at 18:01De er så skønne, er de, og jeg slæber den ene stak hjem efter den anden, man kan kun ha’ for få!
Engang gemte jeg løgene, og gravede dem sirligt ned i haven, det er jeg holdt op med, jeg har for mange og så er de heller ikke få flotte, når de kommer op igen der ude.
Men det er der heldigvis så så meget andet der er, og snart er det tid…
Julia
17. januar 2008 at 17:39Jeg er normalt også ret vil dmed hyacinter – men min næse er hyper sensitiv for tiden, så jeg går og nyser konstant, hvis jeg tager hyacinter med hjem.
Så er det godt jeg kan nyde dem her hos dig!!!
et cetera
17. januar 2008 at 17:27Lidt morsomt ER det altså – men måske ikke så mærkeligt, for det er jo altså sæson og så er det med at nyde de dejlige blomster mens vi kan – men jeg har også lige skrevet et indlæg som dette – næsten ord til andet :-D
Gitte
17. januar 2008 at 16:21Det er SÅ smuk en blomst, og når den så ikke fåes i handelen mere, er der de små perlehyacinter, som for mig betyder at NU er vi tættere på foråret. Men de dufter jo ikke som hyacinterne gør.
Ella
17. januar 2008 at 15:47De er meget smukke, Liselotte :-)