6

Væmmelig morgen

Morgenen er væmmelig, hvis man befinder sig udenfor. Vind sender visne blade i kredsløb og folk skutter sig, mens de trækker ind i hjørner, hvor der er en smule læ. I bushuset står de i lag, for der er hundekoldt uden tag og de eneste, som ser ud til at være ligeglade, er kvarterets firbenede, som er mere interesserede i at hilsen på fæller, end i at finde beskyttelse for noget, som ligner efterår og ikke vinter.

Morgen med rusk

Oskar nyder at hilse på og efter endt tur, sender han glade bjæf ud under plankeværket hver eneste gang, han opdager, at der er levende væsner på den anden side af det. Han gør ikke, for jeg vil ikke have det. Jeg gider ikke, at han står derude og skælder ud, men han må godt hilse på, så det gør han, mens han ligner en, som nyder vejret.

Jeg forstår til gengæld ikke, at vinteren skal være så våd og blæsende. Jeg savner frosten og det stille vejr med høj vintersol og knitrende sne. Alternativt kan de bare sende foråret. Jeg er klar. Oskar er bare ligeglad.

Du vil sikkert også kunne lide