Vi har sovet for længe denne morgen. Det er min skyld. Jeg har byttet fridag denne uge. Jeg skal arbejde i dag og så ligner ugen ikke noget, jeg kender og det er tilstrækkeligt til, at jeg får lavet koks i vores morgen. Nu kom vi for sent op.
Oline er sendt i bad med besked om, at hun skal tage det stille og roligt. Sjælen skal kunne følge med, hvis man har den luksus, at kunne tage tiden til det. Den har hun, så hun får lov.
Jeg drikker kaffe og nyder, at vi ikke skal skynde os ud af døren. Måske ender der med at vokse ro af kaos og det er ikke nogen dårlig start på dagen.
Jeg hader forvirrede og travle morgener og bilder mig ind, at sådan har de fleste mennesker det. Vi har muligheden for at lade for sent blive endnu senere i dag, så det gør vi ;-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
4 kommentarer
Liselotte
16. januar 2008 at 09:07Jeg hader forvirrede og travle morgener og bilder mig ind, at sådan har de fleste mennesker det. Vi har muligheden for at lade for sent blive endnu senere i dag, så det gør vi ;-)
Nadia
16. januar 2008 at 09:05Dette ville være helt utænkeligt, hvis det var mig, og især mig som teenager. Min mor ville stå som en høge, og jage MEGET på mig. hehe
Liselotte
16. januar 2008 at 08:58Dagen kan være helt ødelagt af sådan en start. Vi har muligheden for at vende det hele, så vi prøver :-)
Lotte
16. januar 2008 at 08:55I gør det eneste rigtige! Sådan en utidig kickstart på dagen kan trække spor i flere timer og det er sjældent af den sjove slags.