Morgenen var helt fantastisk. Farverne var uovertrufne, da først solen begyndte at indfinde sig, så jeg måtte lige ud med kameraet, for at dokumentere endnu en morgen. Det er en brist jeg har ;-)
Violet og orange var himlen, men kaffen var sort og varm og allerbedst var der tid til den. Jeg nåede en morgen i fred og ro, inden jeg satte kursen nordpå. Solen skinnede hele vejen og landskabet tager sig rigtigt smukt ud med milde solskinbegavede øjne, så jeg nød turen.
Jeg har stadig ingen radio, så jeg monterede Sten ved turens start og lyttede undervejs til en blandet landhandel. Jeg foretrak The The og Sort Sol, for der skulle postes energi i en morgentræt Liselotte og det lykkedes.
Når jeg kører, synger jeg med. Skingrende højt. Det er godt, at jeg er helt alene…
Når jeg er kommet igennem Limfjordstunnellen er der kun få hundrede meter til en lille pudsighed, som jeg er noget optaget af. Stadsing har en flagstang med Dannebrog stående langs motorvejen. Flaget er ENORMT og flagstangen absolut ikke kompatibel. Størrelseforholdet er temmelig uautoriseret, men det er måske svært at fornemme på billedet her. Det ser helt grotesk ud, når man passerer.
Jeg venter altid på, at den flagstang skal knække i en vind, men det er ikke sket endnu.
Efter et kortere ophold nordenfjords gik turen hjemad igen. Åse er normalt ikke medpassager på en hjemtur, men i dag var hun, fordi der var temmelig meget vejarbejde i byen, hvor jeg var. Det var svært at finde ud igen og så er hun umanerlig praktisk.
Åse er heldig i dag. Jeg kørte op på gårdspladsen klokken 12, helt som hun forudsagde.
Forude venter endnu en opgave, men dagen er godt i gang og solen skinner. Jeg ønsker mig vist ikke meget mere for resten af denne mandag.
22 kommentarer
Liselotte
15. januar 2008 at 17:33Pia, det var dog morsomt… men det kan jo ikke være fordi flagstangen er knækket, så hvem mon ved hvorfor… ;-)
Gitte, vi skal vist være glade for, at vi er alene i de firehjulede ;-)
Gitte Fabrin Olsen
15. januar 2008 at 16:52jeg skråler også som en gal når jeg kører bil – engang havde jeg en bil hvor radioen ikke virkede, jeg skrålede alligevel – godt jeg mest kørte alene.
knus gitte
Pia
15. januar 2008 at 12:00Her til morgen havde Stadsing kun en vimpel oppe ;-) -mon de læser din blog?
Bolette
14. januar 2008 at 23:33jamen godt fundet og tak …
og ja jeg har set bedre billeder af dig her på siden også uden brug af photoshop :-)
natnat
Louise
14. januar 2008 at 18:25Dejligt :) Godt gået Tuavi :))))
Liselotte
14. januar 2008 at 18:17Ha ha ha… nej, det er helt i orden, tuavi – virkelighed er slet ikke så ringe endda og så sværger jeg på min gamle gorgonzola, at jeg aldrig, aldrig, aldrig mere lader en fotograf komme indenfor mine døre, hvis han igen har planer om at snige sig rundt i gulvhøjde ;-)
tuavi
14. januar 2008 at 18:11den kan nu ses her
Hvis du ikke vil have artikel og billed rundt i hele cyperspace, så må du slette mit indlæg.
Liselotte
14. januar 2008 at 17:59Der er jo copyright på den slags, Bolette, så jeg tror ikke, at der er andre end de lokale, som kan græmmes sammen med mig ;-)
Bolette
14. januar 2008 at 17:40jamen hvornår får vi andre mulighed for at se artiklen
:-) med eller uden billeder eller gør vi ;.)
Liselotte
14. januar 2008 at 17:18Det er en god idé med lydbøgerne, Louise, men mine bilture varierer meget i længde, så jeg vil oftest ikke gide sætte en lydbog på, fordi jeg kører så kort. Til længere ture vil jeg prøve det :-)
Fortsat rigtig god dag til dig også :-)
Louise
14. januar 2008 at 17:06Det kender jeg godt med musikken. Jeg kører selv 84 km om dagen (frem og tilbage ialt på arbejde), fordi det offentlige transportmidler ikke kører i en strækning… Endnu en “skøn” ting ved det vestjyske…
Men altså når du engang får en cd afspiller i, vil jeg anbefale dig lydbøger… Jeg hører Harry Potter… Og når man selv har cd’erne, ja så er det jo fuldt ud lovligt at lave dem om til Mp3 filer :) Så kan sten få glæde af dem. Kunne ikke lade være med at le lidt, da jeg fandt ud af hvem Sten og Åse var. :) Dejligt.
Må iøvrigt sige at det var dejligt at høre dig i levende live på KommunikationCast, når jeg nu har fuldt bloggen faktisk helt tilbage til dens spæde start :) Ha’ en forsat god da.
Liselotte
14. januar 2008 at 16:30Ella, jeg er rigtigt god til at sige pyt -og så hjalp det gevaldigt at komme forbi et sted, hvor de fandt avisen og pausen, opdagede artiklen og højlydt kommenterede, at det var alligevel de værste billeder, de nogensinde havde set. De ligner mig slet ikke, sagde de. Gudskelov ;-)
Flaget vækker altså opmærksomhed, så firmaet får valuta for pengene :-)
tuavi, den med temperaturen og en hurtig sammenligning – kan uoverenstemmelsen handle om, at bilen viser vejtemperaturen og standeren viser lufttemperaturen? Forøvrigt er det nemlig svært at nå at aflæse skidtet… men det kunne vel også handle om min fart ;-)
Helle
14. januar 2008 at 15:45Det flag, griner vi af, hvergang vi kører til fr-havn. Pigerne, synes ligefrem, at det er PINLIGT. Jeg har prøvet, at forklarer om images, men de mener der må være noget andet, de kan sælge på. Men ALLE lægger jo mærke til det flag, ikk
Har artiklen tilgode endnu, avisen er hos moar..
tuavi
14. januar 2008 at 15:19En anden pudsighed er, at standeren bag flaget skiftevis viser klokkeslet og temperatur. Men ligefør flaget og standeren står der et skilt, ca. ved det sted du har taget billedet, som gør, at man kun har kort tid til at aflæse standeren. Jeg kontrollerer altid standerens temperatur med hvad bilen viser vejtemperaturen er, men netop fordi skiltet skygger for standeren smutter det ofte med at nå at se temperaturen.
Der er så iøvrigt heller aldrig overenstemmelse mellem standeres og bilens temperatur.
Ella
14. januar 2008 at 14:51Det flag holder firmaet meget af, fordi det får folk til at lægge mærke til deres virksomhed, som jeg godt kender navnet på ;-)
Tina Poulsen
14. januar 2008 at 13:43AJ Liselotte, du knipser da ikke MENS du kører???!!! Det ku jeg aaaaldrig finde på ;):D
Mette
14. januar 2008 at 13:25Jubiiii så er det ikke kun mig der ser det. Det flag har jeg set på, grinet af, i snart laaang tid, og undret mig en del over.
Ella
14. januar 2008 at 13:23Jeg forstår det godt, Liselotte – heldigvis er du god til at sige, pyt :-)
Liselotte
14. januar 2008 at 13:10Olines, nej… det vil du ikke vide, men gæt hvorfor det er af så ringe kvalitet? ;-)
stytzer, jeg er glad for, at vi er enige ;-)
Ella, artiklen er overfladisk, men det handler jo om vinklen. I dette tilfælde skulle det tilsyneladende handle mere om det at blogge, end det skulle handle om min weblog og mig.
Jeg er forøvrigt enig omkring billederne. De er ikke gode, men hvad fanden… sådan er virkeligheden vel også ind imellem – men de kunne da have valgt nogle af dem, hvor jeg smiler/griner og ikke ligner en ulykke og så er jeg fotograferet nedefra. Det er en DØDSSYND ;-)
Jeg overlever sagtens, men jeg ærgrer mig da en smule ;-)
Ella
14. januar 2008 at 13:04Vi havde en fantastisk morgenhimmel i dag :-)
Og tillykke med avisen.
Som en kommentator sagde tidligere i dag:
Han fandt ikke den Liselotte vi kender – sjælen i din blog og det var en skam.
Journalisten havde tydeligvis ikke læst bloggen, for så ville interwievet være blevet lige så hjertevarmt og klogt, som din blog.
Og billederne. Jamen – du er meget, meget smukkere i virkeligheden. Jeg har billeder af dig, der går rent ind – grinende eller smilende – eftertænksom og alvorlig – men stadig lige dejlig!
Nu lyder det som om det ikke er en ok artikel – det er den da, den er bare forbavsende overfladisk behandlet og det er altså en skam.
Men pyt, det er helt lige meget, for vi kender dig jo :-)
Fortsat god dag :-)
stytzer
14. januar 2008 at 12:58Som musik blogger kan jeg kun bifalde valget af The The og Sort Sol :)
Olines
14. januar 2008 at 12:57Vil jeg vide hvordan du tog billedet af flagstangen? Skønt med sol, her på Djursland er der stadig gråt og overskyet.
Fortsat god dag til dig