Oline skriver opgave efter sin praktik. Hun er godt i gang og det foregår på maven inde i sengen, for en af de gode ting ved laptoppen er, at man kan ligge ned og dovne samtidig. Det udnyttes til fulde, men hendes opfindsomhed har nået nye højder.
Hun vil supplere opgaven med et interview og idéen er god. Hun ligger på maven inde på sengen, da idéen kommer til hende og hun gider tilsyneladende ikke flytte sig 15 meter, for pludselig er hun på msn…
Mor, må jeg lige interviewe dig?
Ja da… kom an!
Godt så… jeg sender lige spørgsmål her…
Og så blev jeg interviewet via computeren og med højst 15 meter ned til den personlige kontakt og så meget fornemmer jeg trods alt ikke, at jeg lugter i dag, men der var naturligvis en helt igennem snedig forklaring, for efter et af mine svar skrev hun, “kan du ikke lige uddybe det lidt mere og så formulere det lidt pænere?” og jeg undrede mig, indtil det gik op for mig, at hun snupper en omgang copy/paste. Hun er smart, den unge dame.
19 kommentarer
stytzer
14. januar 2008 at 11:32ak ja – denne moderne tidsalder gør alting lettere…jeg fik min far til at skrive mine dansk stile dengang i 80’erne (og væltede mig i topkarakterer), men jeg måtte sgu selv skrive dem rent inden jeg afleverede dem ;-)
Liselotte
13. januar 2008 at 19:17Når jeg skrev opgave, foregik det i hånden, så de har det noget nemmere og det er da ikke så skidt endda :-)
Solsikkens-Sang
13. januar 2008 at 19:03En snedig ung pige du har dig dér :-)
Jeg ville nok have fortrukket samme metode, da jeg var hendes alder, men dengang var der vidst ikke noget der hed MSN!! *G*
Karin
13. januar 2008 at 18:02Snedigt og smooth – og de unge nu siger ;-))) Hun er da slet ikke dum, den pige. Slet ikke!!
Liselotte
13. januar 2008 at 01:39Åh ja, hun er jo smart nok ;-)
Tina Poulsen
13. januar 2008 at 00:04Hahaha det lyder som Nanna…. og nok også en hel stak andre teenagere :);) Hvorfor gøre det besværligt når det kan gøres nemt?? :)
Liselotte
12. januar 2008 at 22:55Jeg er en sladrehank ;-)
Oline skal IKKE være tegnsprogstolk. Hun afsluttede opgaven med bestemt at anføre, at det ikke blev hendes karrierevalg. Jeg må tilslutte mig, for der er sikkert ikke meget at lave for hende, den dag hun ville være færdig. Om ikke alt for mange år er vi tegnsprogstolke sikkert overflødige ;-)
Næ, hun holder -foreløbig – fast i drømme om jurist. Underligt barn. Meget, meget underligt barn… ;-)
Ingegerd
12. januar 2008 at 22:21Smart måske, men med en mor der sladrer til ….er det 4000 besøg på din blog du får om dagen, Liselotte?
Catarina
12. januar 2008 at 22:20Ja de unge er snedige nu til dags, men var vi ikke også det dengang, bare på en anden måde? jeg tror det :-)
Yrsa
12. januar 2008 at 22:11HOLD DA K… hvor hun smart :-)
Hege
12. januar 2008 at 21:01Det gjelder å utnytte mulighetene, og det har hun forstått.
Å kommunisere på noen meters avstand kan være fint. Da min sønn var i en litt lite kommunikativ fase mindt i tenårene, og mye av det jeg sa ikke var verdt å høre på, så fant jeg en løsning. Jeg satt i stuen, rett over hodet på ham, og skrev mail til ham. Så kunne han i ro og mak “høre” hva jeg hadde å si, og etterpå svare. Ideen er gratis. Det ble meget godt kommunikasjon.
Nå sitter Thv i sofaen tvers over bordet. Han har sin pc på fanget. Kanskje jeg skal sende ham en liten meldig og fortelle at han er søt?
Ulla
12. januar 2008 at 21:01:-) Tak for aftenens bedste grin, hun er ikke uden evner den unge dame.
Jeannette
12. januar 2008 at 20:54– Hun er sgu snu!
Har hun så fundet ud af om hun vil være det samme som sin mor???
Andrea
12. januar 2008 at 20:17Næste gang hun skal i praktik, så skal det være som journalist, ikke? Hun er født til det job!
kagekonen
12. januar 2008 at 20:16hahahaha hvor er hun herlig og man skal ikke forklejne copy/paste, det er en glimrende måde at skrive opgave på, man skal bare passe på at det ikke tager overhånd ;-)
Her hjemme foregår kommunikationen med ungerne til via msn især da cykelbuddet endnu boede herhjemme i kælderen. Så kunne jeg sidde med min bærbare i stuen og yngste sønnen på sit værelse på 1. sal, det var godt for halsen og for ørene, at der ikke blev kaldt/råbt gemmen husets 3 etager ;-)
fisker & fernández
12. januar 2008 at 19:55Man skulle tro, hun havde prøvet at transskribere et interview. Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag, havde jeg også klaret i en ruf via msn ;-)
Hun er ikke så lidt snu, den unge dame :-)
Sofie
12. januar 2008 at 19:40Ha ha ha … hun er snedig og helt igennem skøn og du er så fantastisk til at se det. Hun er verdens heldigste datter.
Ella
12. januar 2008 at 19:35Hun er så udspekuleret – gid det havde været en mulighed i sidste århundrede ;-)
Mette lærer
12. januar 2008 at 19:29Ha ha ha det lyder præcis som 200 andre unger jeg kender. Herlig pige.