Julepynten er forlængst af vejen herhjemme og sådan skal det være, men vi er nået til et punkt, hvor den endelige afslutning af julens foranledigede alternative indretninger egentlig også burde fjernes og her halter det en anelse…
Vores spisebord kan, ved pladers hjælp, opnå den fænomenale længde af 2,80 meter og det er sådan lige rigeligt, vores køkken taget i betragtning. En enkelt plade plejer at være tilstrækkeligt til, at vi kan færdes problemfrit omkring bordet, men Kenneth måtte lige prøve at have den sidste plade i for snart længe siden og han forelskede sig i fornemmelsen af, at have et bord, som var omtrent uendeligt.
Det er dejligt med det lange bord, men det er altså også en smule upraktisk, for det er ikke helt let at komme omkring…
For enderne er kun smalle sprækker at passere gennem og jeg skal jo ærligt indrømme, at det ikke passer mit korpus. Jeg benytter sjældent bænken, for der er fare for nedfald af alverdens ting, når min ladeport skal omkring og jeg har bemærket, at jeg ikke er den eneste med problemer.
Et forslag om at nedtage den ene plade blev nedstemt før jul, da det stadig så ud til, at vi blev mange om bordet, men det ser stadig ikke for lyst ud, for rigdom kan tilsyneladende godt findes i langborde og hvem er jeg så, når jeg vil fratage en mand hans slot.
Til gengæld lever han med mine to år gamle guirlander og en guds velsignelse af hyacinter, som han forøvrigt slet ikke er vild med. Kompromis kaldes det vist…
17 kommentarer
Claus
12. januar 2008 at 20:33Hvad med at rykke bordet en smule, så der kun er passage for den ene ende – dobbelt så meget passage…
Liselotte
11. januar 2008 at 18:35Ella, jeg har aldrig været i tvivl om, at han ville vælge bænken – endda til trods for den umulige adgang – for det er nemlig her, man har overblik. Han er klog :-)
Mette, det ville blegne, hvis du skulle kante dig ind på plads ;-)
anne-g, det er sådan det er, ikke? :-)
anne-g
11. januar 2008 at 18:18Den der med manden og hans slot…- lyder bare så rigtig :-)
Mette
11. januar 2008 at 09:40Jeg kan ikke andet end smile :-)
Susan
10. januar 2008 at 23:52Der er nu noget hyggeligt over et bord hvor man skal kante sig for at komme ind. Jeg ville klart sidde paa baenken … saa bliver andre jo ogsaa noedt til at hente for mig ;-)
Ella
10. januar 2008 at 23:37Det er egentlig sjovt, at Ole altid kravler ind på bænken – uanset massive problemer med både plads og planter – og motorik. Han kan lide at sidde deinde, med det store forkromede overblik ;-)
Jeg elsker jeres køkken :-)
Liselotte
10. januar 2008 at 22:32Der skal selvfølgelig være plads til kompromiser og det er der heldigvis også :-)
kagekonen
10. januar 2008 at 21:57Jeg elsker mit (forholdsvis nyerhvervede) egetræslangbord, som bliver 3 m langt når begge plader er i. Heldigvis bor vi i et af den slags rækkehuse, hvor hele underetagen nærmest er et stort alrum, sådan du ved med køkken, spiseafdeling og stue i et… Vi overvejer ofte at dele stuen og spisestuen op med en halvvæg, men projektet strander hver gang, for det giver dårlig plads til langbordet i fuld længde.
Et lykkeligt ægteskab er vel karakteriseret ved at der indgås kompromisser fra begge sider, ellers ville det vel hurtigt få en ende, og det er da helt utopisk at tro, at man altid kan være enige…
Liselotte
10. januar 2008 at 21:56Det er dejligt med et langt bord. Vi er helt enige, Berit, men det ville være rart, hvis man kunne komme omkring det uden at vælte det halve af huset ;-)
Berit
10. januar 2008 at 21:49Deilig med langt spisebord:-) Har arvet min oldemors møblement i sandblåst eik, med bord, 6 stoler og en kommode. Det er jeg glad i og det blir bare flottere med årene synes jeg. Riper og sår har bordplatene, men det vitner jo bare om et langt og innholdsrikt liv!
Ha en god aften:-D
Liselotte
10. januar 2008 at 21:48Jo, det er da et dejligt hjem. Jeg er i hvert fald svært tilfreds. Også med manden ;-)
Caroline, thanks and yes… you got it all right! :-)
Caroline
10. januar 2008 at 21:42Hej Liselotte :)
Wow, I adore your site. It’s just delightful, I’ve found so much I like here and I’ll be back. I’m understanding more than I thought of Danish, and would have written in Swedish but this feels safer. :) Thanks for adding me to your links, I would do the same for you if it wasn’t in Danish. I’ve linked to you in a post today though, because I just loved the quote you have in your sidebar – is it Life is not easy, just fantastic, or did I get it wrong? Wishing you much joy and inspiration for the new year! Caroline
Charlotte Illum Larsen
10. januar 2008 at 21:05Ja eller man kalder det et hjem – hvor alle får lov til at sætte lidt præg på indretningen – og sådan er det hos jer. I bor i et HJEM – med hygge, varme og kærlighed.
Irene
10. januar 2008 at 20:44Her i huset hedder det godt ægteskab, når ellers fruen får sin vilje … ;-)
Anne Dyrholm Stange
10. januar 2008 at 19:53:-)
Lene
10. januar 2008 at 19:51Kompromiser er gode :-) Så jeg kan regne ud, at I sidder side om side ved aftensmaden ;-)
Hege
10. januar 2008 at 19:18Er girlanderen to år gammel? Sist uke satt jeg og klippet ut den girlanderen du hadde lagt ut på nettet. Ennå vet jeg ikke hvor jeg skal ha den, men det var så morsomt å sitte der med finklippingen.