Ja, der er lidt rester tilbage af Eternitten – og et dejligt gadespejl, som trak mig gode 50 centimeter i den rigtige retning ;-)
Det går ellers stærkt med at bryde fabriksområdets gamle bygninger ned. Der er bestilt folk udefra til det hårde slæb.
I dag regnede det og sådan et vejr holder på det støv, som ellers har hvirvlet rundt i luften, når man har passeret det enorme fabriksområde. Jeg formoder, at der er sikkerhed for, at der ikke findes asbestrester i skidtet. Man kan jo ikke lade være med at spekulere…
Nedbrydningen har åbnet op for en udsigt, som strækker sig helt over til Skovdalen. Nu kan man pludselig se Aalborgtårnet fra Eternitten. Det kunne man ikke tidligere, da store lager- og produktionshaller lå her på pladsen, men jeg er sikker på, at det kommer til at koste dyrt, når man engang skal formøble hele området.
Kommuneplanen siger om arealet:
Målet er at området omdannes og udbygges til et attraktivt boligområde, hvor der er plads til arkitektoniske eksperimenter og nye rekreative muligheder. Placering af bebyggelse skal tage udgangspunkt i områdets karakteristiske kridtlandskab, og byggefelterne placeres således at en del af det eksisterende landskab friholdes for bebyggelse.
Som grundlag for lokalplaner skal der udarbejdes en helhedsplan for området, der fastlægger områdets vej- og stistruktur, bebyggelsesstruktur (byggefelter), byarkitektoniske principper og grøn struktur.
Der er mulighed for at bevare nogle af særkenderne på området. Vi har et par temmelig markante siloer, som sikkert kunne indgå i et spændende projekt.
Området udpeges som muligt arkitektonisk eksperimentarium. Det betyder at der ved projekter, som rummer nyskabende arkitektur eller kreativ tænkning hvad angår genbrug af eksisterende bygninger, kan dispenseres fra anvendelsesregulerende, bebyggelsesregulerende, miljømæssige og arkitektoniske bestemmelser.
Der er liv på pladsen. En konstant strøm af lastbiler vidner om, at der stadig er lidt produktion og lager på stedet, men også nedbrydningsfirmaet har tæt trafik til og fra stedet.
Det er strengt forbudt at opholde sig på pladsen som uvedkommende. I dag kunne jeg med sindsro svare, at mit ophold var helt igennem “lovligt”, men de lod sig ikke sådan snyde, så jeg fik ikke chancen for at komme helt ind på fabriksområdet. Det er alt for farligt og den slags respekterer jeg naturligvis.
Om et øjeblik bliver her stille… og så begynder det hele forfra med omvendt fortegn.
6 kommentarer
Liselotte
7. januar 2008 at 20:26Tak for de pæne kommentarer og ja, det er underligt at se så stor en del af Aalborg forsvinde, men det var et usundt sted, som måske i stedet kan forvandles til en grøn og spændende oase midt i byen. Jeg er i hvert fald spændt på at se resultaterne af deres anstrengelser :-)
Deborah
7. januar 2008 at 19:22Nogen dejlige stemningfyldte billeder ihvertfald. Men også lidt trist, når ting sådan forsvinder. Det er nok bare mig, der er så gammeldags, og god kan lide tingene “som de altid har været”, omend jeg godt ved, at sådan er det ikke :-)
Lene L
7. januar 2008 at 19:11Jeg kører tit forbi pladsen på cykel på min vej fra Kærby til dagplejemor i Vejgaard og har flere gange stået og kigget ind på pladsen, helt opslugt af al den virak og alle de maskiner. Forestiller mig, hvordan det har været dengang, folk stemplede ind og ud fra arbejde…
Fik dog lært at styre min nysgerrighed, da jeg en dag fik et solidt vindpust med en masse støv lige i øjnene, der løb i vand længe efter.
Bliver spændende at se, hvad der sker på pladsen. Det er et ret stort område.
I øvrigt: fantastisk side og lækre billeder!
Mange hilsner fra Lene L.
Heidi
7. januar 2008 at 19:05åhhh og hvis man lige måtte låne det spejl der, så ens figur blev “almindelig” igen ;-)
Hønsemor
7. januar 2008 at 19:00Ja! Et eller andet sted inden i mig er det vemodig. At se hvad der sker med en af vores store arbejdspladser Eternitten.
Og et andet sted derinde fryder og glæder sig til at se, fremtiden vokser sig frem derude.
Det gamle skal gøre plads for det nye, men det er altså vemodig, måske fordi det får mig til at føle mig ældre.
Tak Liselotte for pragtfulde billeder og en malende, beskrivende tekst…..:-))))
Susanne Lund Kristensen
7. januar 2008 at 17:53Ja, alting har sin tid – også Eternitten!
Det blir spændende at følge den opbyggelige fase – og at se, om “de” (myndigheder og andre involverede beslutningstagere) formår at tænke krativt og nyskabende – og samtidig ramme noget, som aalborgenserne kan blive stolte af!
Jeg vil benytte chancen til at sige tak for en utrolig inspirerende og alsidig blog. Jeg er nybegynder (fik dig mellem jul og nytår anbefalet af en kollega) og ta’r allerede mig selv i at kigge hver eneste dag! Og blive inspireret. I ordets allerpositiveste forstand!
Mange hilsner
Susanne