15

Apropos vanter…

– så lå der i postkassen en skøn bog fra Iben. Jeg tror den har været forbi en af naboerne, som har glemt, at de havde den liggende, for den er poststemplet for længe siden, men skidt, nu er den her og den er skøn…

Landskabsvanter

I vinteren 80/81 udskrev ICA-kuriren, en svensk ugeavis, en konkurrence “Gör en vante” og resultatet var vist helt og aldeles overvældende. Der kom mange forslag og hver af dem repræsenterede et stykke svensk landskab. Vindervanterne samlede man i et hæfte, som siden blev solgt. Det er det der lige er ankommet.

Der er opskrifter på tyve af vanterne og med mit tempo, er der mulighed for, at jeg kan komme i gang med min øjeblikkelige forelskelse engang i 2010:

Vante

De er smukke og frister, men jeg må vist hellere koncentrere mig om Tiffany, inden jeg overhovedet begynder at drømme om noget som helst andet.

Tusinde tak, Iben. Vanterne er smukke og jeg er meget glad for hæftet, som nok skal få gang i min trang til at udfordre mønsterstrikken :-)

Du vil sikkert også kunne lide