22

Paradoks

Jeg trænger til at udfordre mig selv lidt på strikkefronten. Jeg ved udmærket godt, hvad der kræves. Flerfarvet mønsterstrik og helst på tynde pinde og så gerne noget, som kan gøre mig sindsyg af raseri, når jeg laver den uundgåelige fejl. Paradokset er, at jeg elsker resultatet, men har latterlig lidt tålmodighed med processen.

Jeg har så ringe tålmodighed med flerfarvet mønsterstrik, så jeg uden at blinke vil påstå, at jeg slår alle af pinden i den disciplin. Jeg burde have en medalje.

Jeg har ikke noget, der ligger og venter. Og så er det jo løgn, for lige præcis den udfordring, som jeg efterlyser, ligger og venter. Jeg ville ønske, at jeg orkede, men gør jeg? Man kunne jo altid slå maskerne op…

Mon ikke jeg trænger til et kursus i flerfarvet mønsterstrik. Det må være en teknik, som jeg glipper, når det forekommer mig så sindsygt svært. Måske nettet skal afsøges for tips og trick – jeg hører gerne, hvis du har gode bud på at lære det, sådan fra bunden og helst med øjeblikkelig succes.

Du vil sikkert også kunne lide