23

Hvorfor mon?

Ekstra Bladet har omtalt prisen som Årets Weblog 2007. Ja, jeg er naturligvis nævnt og det er da spøjst og sjovt, men…

Klokken 16.24 i går eftermiddags skrev journalist Marianne Vestergaard til mig via mail. Hun ønskede tillykke og fortalte at hun ville omtale prisen i Ekstra Bladet og derfor havde nogle spørgsmål, som hun gerne ville stille, hvorefter hun præsenterede dem, så jeg kunne overveje mine svar… troede jeg…

Artiklen er lagt på nettet klokken 16.58 i går. Præcis 34 minutter efter at have sendt mailen med spørgsmålene til mig, har journalisten altså valgt at offentliggøre sin artikel. På det tidspunkt havde jeg ikke engang set mailen endnu.

Hvorfor mon hun sendte den mail?

Forøvrigt kan du se samtlige nominerede her. Der er, for mit vedkommende, både gamle kendinge og nye weblogs, så der er nye erfaringer at gøre. Det er det bedste jeg ved. Tag selv et kig derovre :-)

Du vil sikkert også kunne lide