En kold fra kassen får en helt anden betydning, når der ligger sne på alting…
Sneen ligger her stadig, men ikke i et tykkere lag end det er til at holde ud. Nu er her bare smukt hvidt tæppe, som pynter gevaldigt i en have, som ellers er trist nok i disse måneder.
Oskar, vores mærkelige hund, som HADER regnvejr, er til gengæld helt vild med sne, så han står konstant og piber ved havedøren, for han vil ud at lege i sneen. Jeg forbarmede mig tidligere og tog en rask omgang tag-fat med ham derude. Nu er han heldigvis træt.
Inde i sofaen er der lunt og godt og med stearinlys, varm te og Tiffany på pindene, skal aftenen nok få ben at gå på. Jeg satser stort og prøver en ny teknik. Jeg strikker vanten på 2 rundpinde. Det fungerer umiddelbart rigtigt godt, for jeg kan lide de lidt længere stræk, inden jeg skal skifte pind, men jeg er spændt på at se skiftene mellem pindene, når jeg når et lille stykke længere. Umiddelbart virker det til at være vanskeligt at få strammet maske/garn tilstrækkeligt til, at skiftene bliver usynlige, men vi får se.
Jeg fristes til at sige “På med vanten, Liselotte”, for det går jo. Trods alt.
8 kommentarer
shabby-marianne
3. januar 2008 at 23:45Nej.. det kan jeg altså ikke se Anja i Liselotte!
Liselotte er Liselotte…… Glæder mig til at se hvilke farver du strikker i – det er et knokle arbejde, men det lønner sig til slut…
Nadia
3. januar 2008 at 23:35Må give Ulla V. helt ret, nu hvor hun nævner det. I ligner hinanden omkring øjene. Men det er vist også det eneste. :)
Liselotte
3. januar 2008 at 23:34For fanden… de vanter er lige til en pandehulebetændelse!
Jeg bliver vanvittig af at det går så langsomt, men jeg hænger i, gør jeg.
Næ, det er vist ikke så skidt at ligne Anna Pihl, men er hun ikke mørkhåret… og en del år yngre end mig? ;-)
anne-g
3. januar 2008 at 22:27Godt nytår til dig og dine! De ser dejlig varme ud -dit vanteprojekt! Og giver fint mulighed for lidt kulør til hverdagen : )
Er selv i gang med `Sukkertrøjen`og ikke -som dig-glad for pinde nr. 3!!! Så den ligger i et støvet hjørne og bliver skulet olmt til!! øv.
Ulla V.
3. januar 2008 at 22:23Jeg er nødt til at fortælle det…så håber jeg, at du tager det som en kompliment!!
Da jeg tidligere i dag sad og læste din blog, kom min 10-årige søn hen og puttede sig ved min side. Da han så dig på dit – nye -billede udbrød han: “Er det Anna Pihl?”
Han synes simpelthen , at du ligner skuespilleren Charlotte Munck på trækkene omkring øjnene. Jeg kan godt se hvad han mener…..og hun er da bestemt ikke den værste at ligne, når man absolut skal sammenlignes med én!
Lupo
3. januar 2008 at 22:06Jeg prøver at se “Jeg strikker vanten på 2 rundpinde” for mig :)
Please må vi se et billede? Det er sikkert mere enkelt end inde i mit hovede…
Sikke fine cacaomælk, der – med huer på!
Charlotte Illum Larsen
3. januar 2008 at 21:48Du som kan alt Liselotte – i hvertfald det meste – du skal da nok kunne klare sådan et par vanter også… lur mig om ikke også de bliver smukke… du har sikkert fundet nogle helt fantastiske farver.. Mange hilsner fra Ærø
Andrea
3. januar 2008 at 21:42Held og lykke med Tiffany – de er sjove at strikke, og jeg synes nu ikke det tager så rasende lang tid.
Men jeg ville da gætte på at paradoxical mittens vil gå hurtigere, det er en noget simplere mønsterrapport at huske.
Annemoi til gengæld – de tager tid 60 unikke runder ;)