Juletræet skal plyndres i dag. Jeg er træg. Ligesom vejret, er jeg sen til at komme op af starthullerne. Jeg kan ikke rigtigt tage mig sammen, men der er fremgang at spore, for resten af huset er befriet for julepynt og jeg mangler egentlig kun denne sidste opgave, inden julen er pakket væk for i år.
Olines valg af årets julekugle – der er to; en til hende og en til Alexander.
Jeg ved ikke hvorfor det blev i dag, min sidste fridag inden hverdagen igen indfinder sig, men sådan skulle det tilsyneladende være. Planerne var, at det skulle ryddes til side i weekenden, men nu er det gjort om et øjeblik og tilbage venter kun en rengøring.
Det passer mig fint. Nu skal det gøre godt med lidt friske blomster og ny luft i stuerne.
5 kommentarer
Karin
3. januar 2008 at 12:16Som barn var det traditionen at julepynten først blev taget ned lige efter Helligtrekonger – men nu hvor jeg har fod under eget juletræ – eller noget – ryger det også inden arbejdet går i gang igen i januar.
Ind kommer der blomster og lyse farver – særligt lysegrønt er der for lidt af i julen. Jeg elsker jul og julepynt, men det er nu også helt rart når det er overstået.
Og så lige lidt pral – mit julepynt er sorteret, pakket forsvarligt ned i gode plastikkasser og de sidste spor er væk når min kære mand har været på loftet med sagerne. Så er de klar til sidst på året….
Liselotte
2. januar 2008 at 15:57Jette og Marianne, det er skønt, når det er overstået :-)
Berit, jeg misunder dig adgangen til sneen og skiene, men det sner faktisk også en lille smule her i dag :-)
Berit
2. januar 2008 at 14:44Jeg startet på jobb idag, så tre og julepynt får vente til fredag ettermiddag. Har fri fredag men skal ut på vinterens første skitur hadde jeg tenkt, og jeg gleder meg:-).
shabby-marianne
2. januar 2008 at 14:15Sådan har min dag også været indtil nu – og ungerne har været søde med at hjælpe til…. og lige nu begynder det at små dryppe med sne her i hovedstaden….
Jette
2. januar 2008 at 13:28Det lyder præcic som her… man kan ligesom trække vejret dybere efter sådan en omgang :)