58

Livskunsten

Nytåret 2007

Nytårsaften har aldrig været en festaften for mig. Jeg bliver vemodig, noget der ellers ikke ligger til mig, men sådan har det altid været. Jeg har måske svært ved at sige farvel. Jeg ved det ikke, men eftertænksomheden er fremherskende på tærsklen til hvert eneste nye år, jeg har taget hul på i mit voksne liv.

I mange år var mit nytårsønske, at det nye år ville byde på hverdag. Masser af hverdag. Endeløse rækker af hverdage, som var helt uden forandring af nogen slags. Stabile dage uden dramaer. Der var aldrig nogen, som lyttede.

Mine år var altid fyldt med små og store dramaer. Jeg var mor til to skønne unger, hvor den ene var udfordret mere end gennemsnittet, så vi nåede aldrig igennem et år, uden vi havde været gennem mere end de fleste. Hverdagene var der, men ind imellem dem, var alle de dage, hvor angst og uro var fremherskende.

Dette år har været det første år i en lang årrække, hvor jeg med ro indeni har kunnet tage hul på hverdagen. Dette år, er det første år uden Alexander.

Det har været et år, som til stadighed har mindet os om, at vi har mistet hjertebarnet og fortsat sørger, men det har også været et år fyldt med hverdage. Endeløse rækker af hverdage, som har været stille, rolige og stabile.

Vi har haft godt af forandringen. Vi ville aldrig have solgt vores ustabile liv med Alexander for dette rolige liv uden ham. Aldrig, men uanset at det er sådan, så har dette år været et år, hvor jeg pludselig har opdaget, hvor meget det har slidt på hjerte, krop og sjæl, at være mor til netop ham.

Han var vores gave. Det dyrebareste Kenneth og jeg nogensinde har fået foræret, er vores børn og nu har vi mistet det ene og der er intet godt at sige om at miste på den måde, men jeg mener det, når jeg siger…

Der er intet godt at sige om at miste et barn, men i stedet for at fokusere på tabet, har jeg kunnet se Alexander som mit livs største gave. Han lærte mig så uendelig meget på så uendelig kort tid og han gjorde mit hjerte blødt og modtageligt. Han gjorde mig til den jeg er i dag og jeg savner ham fortsat hver eneste dag, men savnet skal jeg bære resten af livet og det er i orden, for til gengæld for det, fik jeg lov til at elske ham.

At kunne anskue livet, som en gave. At kunne se, at der er nyt at lære hver eneste dag og at fatte livet med lyst og glæde, det er den allerstørste gave jeg er blevet givet. En stor del af fortjenesten for det livssyn har Alexander, som lærte vores familie, at det ikke så meget handler om det man kan, men det man vil. At det handler om at turde, at være modig og tage livtag med tilværelsen. Det gjorde han hver eneste dag. Han er vores daglige inspirator og motivator og det vi ham dybt taknemmelig for.

Dette år har været så anderledes end noget vi tidligere har kendt. Det gælder for hele familien. Vi er mange, som har mistet. Fokus har været, at vi sammen kom godt ind i det nye og anderledes liv, som ventede på os. Vi er godt på vej. Vi er stadig rådvilde ved korsveje og vi kan fortsat blive så frygteligt kede af det, men vi har hinanden.

Der har været så mange smukke stunder i dette år. Øjeblikke, som ville have været dejlige at dele med Alexander, men livet ville det anderledes og omgivet af mennesker, som vil os alle det bedste, er hele familien godt rustede til at tage hul på det nye år. Det har gode udsigter og en af dem er endeløse rækker af hverdage.

Hverdagene glæder jeg mig frygteligt til at tage hul på sammen med familien og ikke mindst alle de mange mennesker, som ikke er en del af den blodbeslægtede familie, men så afgjort en del af den. En stor, kærlig og omsorgsfuld del af den. Den del, som har båret for os, når vi ikke selv kunne. Det er vi meget taknemmelige for og med store og rummelige hjerter i tæt kreds omkring os, er det ikke vanskeligt, at dyrke livskunsten at lade lykken skifte form.

Jeg håber for dig, at du lader lykken skifte form, når det er tiltrængt og jeg vil ønske for dig, at din gang over jorden bliver let.

Jeg sender ønsket om et godt og lykkebringende nytår ud i verden. Jeg håber, at det finder dig.

Du vil sikkert også kunne lide