Kenneth var ved at dø ved tanken om ikke at komme på udsalg. Jeg nægtede i første omgang, for jeg gad ikke. Jeg foreslog, at han kunne tage afsted alene, men det var tilsyneladende ikke det samme, for hvad endte det med…
Pludselig fandt jeg mig selv ude på gårdspladsen, hvor jeg tålmodigt ventede på, at Kenneth blev klar til at tage afsted. Vi skulle – af alle steder – til City Syd, fordi han derude havde set nogle jeans, som han frygteligt gerne ville have fingrene i.
Det var omtrent umuligt at finde en parkeringsplads derude og inde i centret var der fyldt med udsalgssultne kunder, som kastede sig over de mange tilbud. Vi gjorde det samme og holdt os bestemt ikke tilbage.
Vi købte:
- To par jeans… til Oline
- Et par vinterstøvler… til Oline
- En strikketrøje… til Oline
og…
- To skønne tunikaer… til Liselotte
- En smuk skjorte… til Liselotte
- En festlig kjole… til Liselotte
- To skønne, varme strik… til Liselotte
Og absolut ingenting til Kenneth. Så kan han lære det, kan han!
19 kommentarer
Liselotte
30. december 2007 at 21:54Okkedog… bare vent :-)
Deborah
30. december 2007 at 21:51Jeg håber da, han finder noget, nu når han så gerne ville :-)
Liselotte
30. december 2007 at 19:16Bukserne var forsvundet som dug for solen, så han gik skuffet derfra, men det er ikke sidste gang han har været på udsalg, hvis jeg kender ham ret. I morgen er der atter en dag ;-)
Deborah
30. december 2007 at 19:13*Skraldgriner* Ja, det kan han vel! ;-) Var cowboybukserne forsvundet?
Liselotte
30. december 2007 at 18:52Akkeja, som han dog ville på udsalg… og så med så ringe udbytte, men nu er han også helt udmattet ;-)
et cetera, man får aldrig drukket sig mæt i Amsterdams helt specielle atmosfære… :-)
et cetera
30. december 2007 at 18:34Hvor VAR det godt, at I kom afsted, Liselotte ;-D – og nu sagde du så lige Amsterdam – det må du ikke – det rykker bogstavelig talt i hele kroppen af abstinenser efter dén by nu – men jeg har jo også kun været der 20 gange – foreløbigt, altså … ;-D
Nadia
30. december 2007 at 18:11Hehe, og manden ville absolut på udsalg!
Lene
30. december 2007 at 17:58Tak for grinet, her på matriklen blev der ikke bare trukket på smilebåndet, vi grinte. Det er dig i en nøddeskal, Liselotte. Selv sådan en lille hændelse kan du formidle, så humøret stiger en tak.
Kenneth, du må gerne blive vores personal shopper :-) jeg hader udsalg!
Liselotte
30. december 2007 at 17:44Ha ha ha… jamen det MÅ da lykkes en dag, Helle. Der var frygteligt mange mennesker derude i dag – det var helt vildt, synes jeg – og godt jeg er hjemme igen med alt mit rov ;-)
Helle K.
30. december 2007 at 17:38Vi har det åbentbart med at føjte rundt i Aalborg Storcenter på samme tid, men idag så jeg dig ikke – jeg kunne ikke overskue at se nogen, det var bare mylder…
Liselotte
30. december 2007 at 17:25Jeps, det er vist et Aalborgudtryk, men en “Jon”, er sådan en, som er helt forgabt i et eller andet. I dette tilfælde tøj ;-)
flinkonella
30. december 2007 at 17:19ØH….. Hvad i alverden er en TØJ JON? er det noget man siger i Ålborg? Har godt nok aldrig hørt det før:
Liselotte
30. december 2007 at 17:04Ha!
I skal huske, at det er sådan en Tøj Jon jeg har gående her på matriklen. Hans gamle fag er jo klude, så han er ikke til at styre på ti tønder land, når der er udsalg og han er GOD til at finde de helt rigtige ting.
Forøvrigt er han vild med at shoppe. Amsterdam sådan en weekend i maj er simpelthen Paradis for os og vi bli’r aldrig trætte. Vi er sindsyge!
judith
30. december 2007 at 16:47Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da jeg læste dit indlæg:-)
Det kan være han tager afsted alene næste gang.
Sunva
30. december 2007 at 16:35Sådan! skal det gøres Liselotte!!!
Louise
30. december 2007 at 16:35Tror du Kenneth vil møde min Lars og fortælle lidt om hvor dejligt udsalg er?????
Stine
30. december 2007 at 16:26Jeg tænkte nøjagtig det samme som dig, flinkonella. Jeg er dybt imponeret – og synes måske det er en smule synd for Kenneth at han måtte gå hjem med tomme lommer… Men en tilbudshaj skal nok finde noget en anden gang ;)
flinkonella
30. december 2007 at 16:11Ham Kenneth er da en hel speciel skabning, hvor mange mænd vil frivilligt på udsalg? Min Charmetrold vil så afgjort IKKE, men som han plejer at sige det , han tjener pengene og jeg bruger dem, så det tager jeg som en opfordring.øv vidste ikke at butikkerne havde åbent i dag, men i morgen er der atter en dag….
ieva
30. december 2007 at 15:57oh, Liselotte, you are such an inspiration! Beautiful picture!!!!