Halvtreds centimeter Haven i tusmørke, mens Along came a Spider løb over skærmen. Det må næsten være en eller anden rekord af en slags. Ikke til den gode side, men sådan mere i den ende, hvor jeg er næsten træt, inden jeg er begyndt.
Tykke pinde er jeg ikke gode venner med. De kræver pauser hele tiden og mine hænder gør sig de største anstrengelser for at modarbejde projektet, men jeg er stædig og tid må det gerne tage, for det bliver superlækkert. Bredt, blødt og varmt ender det med at være og længden kan jeg jo selv bestemme, så lad os se, hvor længe fingre og skuldre gider.
Mønstret har drillet mig lidt, men det er kun fordi jeg ikke har været koncentreret. Det er let at gå til og lynhurtigt memoreret. Jeg er stadig fortrøstningsfuld og sneen er jo ikke ankommet endnu, så der bliver vel også tid til en hue jeg har på tegnebrættet.
9 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Op af starthullerne
31. december 2007 at 11:45[…] Haven er blevet færdigt. Det var skønt at smide om halsen, da kulden bed. To og en halv meter af det fineste uldgarn giver varmen, hvor kulden ellers kunne have trængt ind og givet ubehag. […]
Liselotte
29. december 2007 at 12:38Solsikkens-Sang, jeg synes også det er smukt, men det trækker sørme nogle strikkekræfter. Jeg skal nok få det gjort færdigt, men der må vist alternative projekter til også, for det er simpelthen for hårdt for mine arme, det skidt ;-)
Slagt en hellig ko… » Middagssysler
29. december 2007 at 12:32[…] kan blive et godt alternativ til Haven, som tager det bedste af mine kræfter, når jeg strikker løs på pinde 8. Pinde 4 er i […]
Solsikkens-Sang
29. december 2007 at 12:06Utroligt flot strik-mønster du har gang i. Glæder mig til at se det færdige resultat i bloggen.
Filmen så vi også, den var utrolig spændende, og havde helt klart et tvist jeg ikke havde forventet *B* Godt jeg faldt over sådan en god film en stille fredag aften.
Liselotte
29. december 2007 at 11:53Susanne, det kan være en idé at have en afløser, når det hele værker :-)
Lone, det lyder herligt, at du er kommet i gang med vanterne, men husk pauserne, så der ikke går hul for alvor :-)
Helle K, du når nok at komme i gang med at strikke. Den slags haster ikke og skal passe ind med alt det andet vi laver, ikke :-)
Ella, det bliver dejligt, tror jeg. Et kæmpestort, varmt halstørklæde. Mønstret er simpelt – det er derfor :-)
Ella
29. december 2007 at 11:31Hvor er det lækkert, Liselotte og om jeg nogensinde fatter, hvordan du, så hurtigt, lærer et mønster udenad.
Du er kvik i pæren- eller er det en snert af det der autisme light, jeg også har en smule af ;-)
Helle K.
29. december 2007 at 10:07Along came a spider – den har jeg også set til hudløshed og til overflod har jeg læst bogen ;-)
Dit tørklæde ser lækkert ud, nu må jeg snart i gang med et projekt, hver gang du starter på noget nyt, så tænker jeg, Yes det må jeg prøve, men inden jeg får mig arbejdet op i omdrejninger, så er du færdig og startet på noget nyt, og jeg tænker igen, Yes det må jeg prøve…. så jeg har en bunke projekter, som jeg godt kunne prøve. Du er altså forbløffende kreativ og til gengæld rigtig hurtig til dine projekter. :-)
Lone
29. december 2007 at 09:46Jeg er i fuld gang med vantestrikning efter din opskrift. Der er ved at gå hul på min pegefinger.
Fantasien kender ingen grænser. I dag tror jeg, jeg skal have sat striber sammen i pink og orange.
susanne vestergaard
29. december 2007 at 07:48Jahhh, hold ud, hold ud – det ser skønt og meget lækkert ud!
Du må sikre dig mere adspredelse i tv’et så du kan glemme lidt, at der er “hvin og klage” i dine lemmer… og gode pauser er vel også en fornuftig ide… Har du ikke noget andet lidt skulder- og fingervenligt “pausestrik” at gå til med jævne mellemrum?
Kh Susanne V