Regnen slår mod ruderne. Blæsten trækker brag i hanebjælkerne og det knirker og knager, men det holder.
Der er noget magisk over decemberdage med regnvejr. De indbyder til indendørs hygge og her inkluderer det så også en vask eller to, lidt oprydning og så ellers en aftale med Oline om at se Kill Bill Vol. I og II. De ligger inde i skuffen og venter bare på et gensyn, så det handler dybest set bare om at finde roen til at sætte dem i gang.
Vi befinder os hver især på tærsklen til ingenting, så det kan vel ikke vare længe, før vi sætter os i sofaen og fascineres af Uma. Vi har besluttet, at der står selvsmurte himmerigsmuldfulde på aftenmadsprogrammet, så det har ingen hast. Tid er der masser af. Det er den bedste følelse i verden.
6 kommentarer
Andrea
29. december 2007 at 20:34Håber I nød Kill Bill I og II – jeg snupper dem begge en gang om året cirka, kan aldrig blive træt af dem.
Liselotte
29. december 2007 at 20:31Vel er vi så, Ella :-)
Louise, det er rigtigt hyggeligt og der kan godt snige sig en dyne ind i stuen, når tiden kommer :-)
Louise
29. december 2007 at 17:57Lyder som den helt rigtige hygge.
Det er ikke noget bedre end midnats film – når man ved at byen omkring en sover, og der bare er ro:-)
God fornøjelse
Kh Louise
Ella
29. december 2007 at 17:28I er nogle værre natugler ;-)
Liselotte
29. december 2007 at 17:07Sifka, Tarantino er ultimativ. Vi er helt enige.
Ja, det bliver vist en lang nat, for lige nu har den unge dame ikke tid. Det må vente, siger hun og er frisk på en midnatsforestilling. Det er jeg også, så hun kan bare komme an :-)
Sifka
29. december 2007 at 16:49Kill Bill i en køre! Jeg er lidt misundelig. Tarantino er ultimativ. Måske skulle du tøjre dine amryllis, der åbenbart tror, at de er springbalsaminer.
Liselotte, din optimisme er så stor, insprirerende og god for dig og dine.
God aften og god fornøjelse med filmene:)